Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Gjæst i vort Kammer i den unge Zoilus’ Person.
Død og i sin fulde Længde laa han, i Ligskrud;
— Scenens Genius og Dæmon. Ve! han havde
ingen Del i vor Glæde, undtagen den, at hans
Ansigt forvredet af Smerter, og hans Øjne, i hvilke
Døden kun halvvejs havde slukket Pestens Ild, syntes
at vise den Interesse for vor Munterhed, som den
døde kan formodes at vise for deres Munterhed, som
snart skal dø. Men skjønt jeg, Oinos, følte, at
den hedengangnes Øjne hvilede paa mig, tvang jeg
mig til ikke .at lægge Mærke til deres bitre Udtryk,
og stadig stirrende ned i Ibenholtspejlets Dyb sang
jeg med høj og klangfuld Høst Teossønnens Sange.
Men efterhaanden ophørte mine Sange, og deres
Ekko, der rullede bort i Værelsets sorte Draperier,
blev svagt og utydeligt og blegnede hen. Og se!
frem af disse mørke Draperier, i hvilke Sangens
Toner var forsvundne, steg der en mørk og ubestemt
Skygge — en Skygge som den, Maanen, naar den
staar lavt paa Himlen, kaster foran den menneskelige
Skikkelse: men det var ikke Skyggen af
Menneske, ej heller af Gud, ej heller af nogen kjendt Ting.
Og skjælvende en Stund mellem Værelsets Draperier
stansede den pludselig synlig foran os alle paa
Kobberdøren. Men Skyggen var svævende, og formløs,
og ubestemt, og var hverken Skyggen af Menneske
eller af Gud — hverken Grækenlands Gud eller
Chaldæas Gud eller nogen ægyptisk Gud. Og
Skyggen blev staaende paa Kobberdøren under dens
hvælvede Frise, og rørte sig ikke, og talte ikke heller et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
