Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menneskeligt Tungemaal kan tilfulde udtrykke den
Forfærdelse, den Grysen, som greb mig ved det Syn,
jeg dér saa. Det korte Øjeblik, jeg vendte mit Blik
derfra, havde været nok til at afstedkomme en
materiel Forandring i Værelsets øverste og fjerneste
Ende. Et stort Spejl — saaledes forekom det mig
først i min Forvirring — stod nu dér, hvor intet
havde været synligt tilforn; og medens jeg langsomt
nærmede mig i et Overmaal af Rædsel, traadte med
usikker vaklende Gang min egen Skikkelse mig imøde,
men med blege, blodplettede Træk. — Saaledes
forekom det mig, siger jeg, men saaledes var det ikke.
Det var min Modstander — det var Wilson, der
stod for mig i sin Dødskamps sidste. Hans Maske
og hans Kappe laa, hvor han havde kastet dem, paa
Gulvet. Ikke en Traad i hele hans Dragt, ikke en
Linje i alle hans udprægede og ejendommelige
Ansigtstræk, som ikke indtil den mest rædselvækkende
Nøjagtighed var mine egne! — Det var Wilson;
men han talte ikke længer i en Hvisken, og jeg
kunde indbilde mig, at det var mig selv, der talte,
da han sagde:
«Du har sejret, og jeg viger. Men herefter er
ogsaa du død — død for Verden, for Himlen, og
for Haabet! I mig havde du din Tilværelse — og
se i dette Billede, som er dit eget, hvor fuldstændigt
du har myrdet dig selv!»
Dette er et Exempel paa Personlighedens
Fordobling; man træffer Analogier i Mængde hos de
moderne Pathologer. Der findes hos Wilson to sær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
