Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i «Silence». Landskabet selv med dets særegne
Karakter bliver noget levende; den Duft, der
udstrømmer fra det, føler Poe saa stærkt, at han
ser Blomster; dets Stemning fortættes til en
Skikkelse, et levende Væsen. Saaledes f. Ex. i «The
island of the Fay». Denne Novelle, der er som en
Omskrivning af et Bøcklinsk Billed, markerer særdeles
tydelig Forbindelsesleddet, Overgangstrinet mellem
det oprindelige Indtryk og det kunstneriske Resultat,
viser den abstrakte Stemnings sukcessive Overgang
i et konkret Syn, blotter hele den Mekanisme, alle
de Hjul og Drev, som formidler denne Proces. Endnu*
ejendommeligere, endnu fjernere fra Alfarvej, er det
Fænomen i Poes Produktion, at en almen Theori,
en ren Forstandssætning omsættes og forvandles til
et Syn. I fuld Overensstemmelse med sin Opfattelse
af Overgangstilstanden mellem Liv og Død paastaar
Poe, at Skindød og Begravelse af levende Lig er
noget langt sedvanligere, end man formoder, maaske
snarere Regelen end Undtagelsen. Denne Paastand,
som forekommer i «The prematured burial», vender
tilbage længere henne i Skizzen i følgende visionære
Form: «Jeg saa ud; og den usynlige Skikkelse, som
havde grebet mig om Haandleddet, havde faaet alle
Menneskeslægtens Grave til at aabne sig, og fra
enhver iblandt dem lyste Forraadnelsens svage
Fosforskim mer ud imod mig, saa jeg kunde se ind i
de inderste Rum, hvor de indskrumpne Legemer
hvilede i deres dybe, højtidelige Søvn sammen med
Ormene. Men ve! de, der virkelig sov, var mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
