- Project Runeberg -  Tolke og Seere /
7

(1893) [MARC] Author: Ola Hansson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

over, afc vi ikke allerede nu, her paa Jorden, paa én
Gang og for altid, kan gribe denne ophøjede Salighed,
denne forhøjede Nydelse, som vi gjennem Musiken
har skimtet i korte og usikre Glimt. I
Overensstemmelse med denne Analyse af den sjælelige Tilstand,
som ifølge Poe er Kunstnydelsens, maatte han
følgerigtig slutte, at en vis Melankoli er uadskillelig fra
alle fuldkomne Aabenbarelser af det skjønne.

Poesien defineres af Poe som «den rytmiske
Skjønhedsfrembringelse» (the rythmical creation of
beauty). I Digtekunsten virker Skjønhedssansen med
Sproget som sit Materiale. Af hvad her er fremsat
drager Poe to Slutninger, som han opstiller som sin
Poetiks Grundpiller: at den Poesi staar
Fuldkommenheden nærmest, som slutter sig inderligst til Musiken
enten ved at parre sig med den eller ved selv at
blive til Musik, samt at Poesiens eneste Indhold og
eneste Maal er Skjønheden; videre: at al anden
Tendens er dens Natur fremmed. Poe hylder med andre
Ord Theorien «l’art pour l’art»; Sandheden og Moralen
hører hjemme i andre Sjælssfærer og kan ikke
indblandes i Frembringelser af Skjønhedssansen uden
som underordnede Elementer i dens Tjeneste.

At Digteren digter, vil altsaa sige, at han med
Sproget som Materiale skaber Skjønhed. Men denne
Skabelsesakt bestaar alene i en Kombination: «all
novel conceptions are merely unusual combinations.»
Originaliteten, Indbildningskraften, den
skjønhedsska-bende Evne o. s. v. er Synonymer, forskjellige Ord
for en og samme Ting, Evnen til at iværksætte nye

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:57:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolkeogsee/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free