Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Martin flyttede sig urolig paa Toften, han saa
ikke op, for han følte at Rasman vilde læse i hans
Øine; men Tollus kunde ikke holde ud at se
Faderens Ansigt, og han svarede for dem begge og
tog for sidste Gang sm Beslutning.
— Nei, der er ingenting i Veien Far. Men du
kan vide — dette med Mor. Vi tænkte ikke, det
skulde gaa saa fort.
— Nei — nei! sagde Rasman og begyndte igjen
at ro, men han troede dem ikke.
Paa Bryggen stod nogle af deres Venner og et
Par af Lodseme paa Øen og tog imod dem og
hjalp til at faa Tøiet iland.
De saa alle høitidelige ud, hvadenten det kom af
Deltagelse i Sorgen eller Overraskelse over de to
Brødres Udseende og pragtfulde Paaklædning; for
da de tre gik opover mod Huset, hviskede en liden
Gut ganske hæs af Sindsbevægelse.
— Eg trur sandelig han Martin har gule Skor!
Hjemme i Kjøkkenet gik en fremmed Pige og
stelte med Maden, og i Stuen var Bordet dækket,
men Tabitha var der ikke.
— Ja velkommen engang til! sagde Rasman og
satte sig paa sin Plads ved Bordet — Sid ned
Smaa! vi faar strax Mad. Det var godt at faa dere
hjem igjen, og jeg tænker dere har reist fra dere
nu for en Stund.
Tollus og Martin havde sat sig paa sine gamle
Pladse, hvor der var dækket til dem, de hørte ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
