Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Stykke borte, men blev til hele Bjærge, naar de
naaede frem — alt var nyt og betagende.
Hun var baade ræd og henreven. Hun følte
noget som lignede Lyst til at brede Armene ud og
omfavne alt det, hun saa og samtidig Skræk over
det store, hun havde givet sig i Vold; og naar
Baaden gled op o ver en af de blanke Vand bakker
og et Øieblik vippede paa Toppen, saa hun kunde
se vidt udover, trak hun Pusten dybt og havde en
Fornemmelse, somom hun vilde flyve, — en
Fornemmelse, der vilde have været fuldstændig salig,
dersom der ikke havde været denne eiendommelige
Kribling rundt Maven — somom der kunde være
kommet Myrer ind under Linnedet.
Tollus og Martin vedblev at ro, stadig uden at
sige noget og ret til Havs, og Tabitha følte sig
beklemt og desuden ikke ganske frisk.
Hun ligte ikke rigtig Udtrykket i de to Gutters
Ansigt heller, — der laa et lidet grumt Smil om
Munden, som ikke var af det gode, og hun kom
til at tænke paa, om der kanske kunde være nogen
Underfundighed bag deres usædvanlige Iver for at
være elskværdig, og hun besluttede at være paa
sin Post.
Langt om længe holdt de op at ro, og Baaden
laa og drev, medens Martin gjorde Ilen klar og
kastede den ud og Tollus gjorde Snørerne istand.
Til Agn brugte de Blaaskjæl, som de knuste paa
Toften med en Sten, og Tabitha havde aldrig før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
