Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tollus og Martin laa i sin Bænk henne ved
Ovnen o g kjendte, hvorledes den varme Melk
efter-haanden banede sig Vei helt ud i Tærene, som var
saa vaade og kolde, at de havde mistet Følelsen.
De sugede paa hvert sit Stykke Kandis, og
medens de laa og saa hen paa Faderen, tænkte de
over alt det, som var hændt dem idag, — og
efter-hvert som Angeren og Angsten og Forurettelsen
opløste sig i Forsoningen med Faderen, som de nu
igjen var bedste Venner med, blev der ingenting
tilbage af det hele undtagen dette mærkelige, at
Faderen kunde tro, at de ikke var gode Venner —
at de ikke holdt godt sammen! Men naar der ikke
var andet iveien, behøvede de ikke at sørge. For
holde sammen, det behøvede ingen bede dem om,
— det skulde de nok gjøre uden det!
Og eftersom der nu ikke længer var noget, der
kunde formørke deres gode Samvittighed, sovnede
de, da der ikke var mere Kandis igjen — med
Armene om hinandens Hals, som de pleiede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
