Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
den poetiske Sjæl paa sin bedste Solskinsdag blev seet med alle
sine Blomster. Hun huskede Moritz’s Ord om den røde Traad,
der gik gjennem Tongvcerket, smaat og stort, for at antyde, det
var Kronens Eiendoni, og den usynlige Traad, der gik gjennem
hvert Menneskes Liv i Smaat og Stort, og viste os, at vi ere
Guds Eiendom. Hun saae den i de Aar, hun havde levet, hun
saae, hvor nødvendig, hvor velsignelsesrig hver tung Omskiftelses-
Dag havde været hende; hun forstod, at i det eensomme Liv
paa Oland, mellem Natitr og Bibel, var en rigere Seed ned-
lagt i hendes Sjael, end der i den velhavende Gaard, hos deri
gamle, underlige Baronesse, vilde have været Mulighed for; selv
Mødet med Enkefruen maatte saa være; Kjoretouren med Lidel-
gunde sorte lidt over Sumpgrund, men Sumpen havde siiie
Lilier, i Støvlraadene laae den usynlige himmelske Traad.
Med Taknemmelighed og Forvisning hævede sig Elisabeths
Hjerte til Gud; og vort vil det ogsaa, naar vi, som hun, hver
søger i vort Livs Historie den usynlige Traad.
Midt paa Bordet stod Bedstemoders Brudegave,
skjult i et lille Skriiii, der ikke maatte aabnes før hendes Død,
Ingen maatte før see, hvad hun kaldte Blomsten paa sit Stam-
træ, eller Huskeseddel for den kommende Slægt. Af stort On1-
fang kunde det Giviie ikke være. »Det er min Skat,« sagde
hun, »og den love I mig at gjøre Brug as i Familien ·paa
den sjortende Augustl« Var det Guld og Kostlsarheder, der
skulde uddeles? Var det et Smykke, Elisaheth skulde bære?
»J skulle nok høre Bestemmelsenl« sagde den gamle Kone
og kastede med Hovedet.
Og Gjesterne samledes om Bryllupsbordet; der var Mo-
ritz, Hedevig og Præsten, som havde holdt Bielseii; ellers
var der Ingen, det ønskede Herman og Elisabeth, det vilde
Bedstemoderen, og vi kunne sige, Madame Kroiie med.
Fuldmaanen var Fakkelbaerer, da tidligt paa Aftenen de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
