Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
tington, den lykkelige engelske Lord. Hvor Aftenen gik
deiligt!
Det var allerede Sengetid, da bankede det paa Doren;
Madame Levsen selv kom her for at fortælle, at der var et
Skib for Anker ude ved Scesand, og at i Kikkerten havde
hun og Commandoren selv seet, at det var »de tre Ssstre,«
altsaa Fartoiet, som Elimar var ombord paa, han, det sodeste
og klogeste Barn, Jorden eiede. Madame Levsen loe og var
dog næsten i Taarer. »Bare dog denne Nat var gaaet!« sagde
hun; »nn kan jeg jo ikke sove for jeg har ham i Stuen.«
Det pikkede paa Døren.
·,,Det er umuligt ham!« udbrod hun, «han kan ikke komme
for imorgen.«
Og det var heller ikke ham; Døren blev aabnet, og den
tamme Allike, som var fulgt med Madame Levsen til Huset,
hoppede ind; han havde kjedet sig udenfor og derfor med Nabbet
Pikket paa Døren; han sagde, hvad han kunde sige: .Claus
gaaer paa Lostet med Piltitzl« og det blev sagt med et Ud-
tryk, saa man skulde troe, at han ogsaa glædede sig til Cli-
mars Ankomst, Noget, hatt havde mindst Grund til, som Histo-
rien vil vise.
lV·
Elimeng — Et vinterlin — død-fare.
Næste Dag stod Elimar midt i Stuen, og det var ikke
den fiirkantedeKlump« som paa Silhouetten, nei, en smuk fjorten-
aars Dreng med klare blaae Øine og lvst krøllet Haar, der stak
as mod de af Vind og Veir stærkt brunede Kinder; en rask
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
