- Project Runeberg -  Sundhedsbegreber i Norden i det 16 Aarhundrede /
88

(1900) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund With: Peder Severin Krøyer - Tema: Medicine
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forholdene. »Hellig Ludse«, der blev brændt i
Lund 1546, bekendte, at »JepTordsen [o: Jakob
Sparre] havde sendt Bud efter hende, da han
var forgjort af to Kvindfolk, som han siden lod
brænde. Hellig Ludse kom da til ham og
signede ham, saa at han fik Bod. Ligeledes maatte
hun signe ham, hver Gang han var anklaget for
Kongen, eller naar han skulde i Rette til
Landsting. Da han engang havde jaget i to Dage i
sin Raahave uden at faae noget Dyr, sendte han
Bud efter hende, da Raahaven maatte være
forgjort. Hun kom da did forklædt i Bondeklæder
og gik ned langs Raahaven og slog paa hvert
Rev med en Kvist og signede samme Rev. Saa
fik han siden to Dyr den Dag. — Alt dette
bekendte Hellig Ludse i Jesper Brockenhus’ og
Kongens Prædikants og Fleres Nærværelse, da
hun var bunden paa Stigen for Ilden.« [Dokum.
t. Klevenfeldts Stamtavler. Jep Tordsenj.

Kunde det her muligt komme til at svide
ogsaa til Jakob Sparre, saa var enhver saadan
Mulighed vistnok udelukket lige overfor Christian
den Fjerdes højt betroede Embedsmand Sigvard
Grubbe. Og dog var denne ikke bedre end de
andre. Han fortæller i sin Dagbog følgende fra
en Rejse i Sverrig 1618: »Overnattede vi i Aaby
hos Præsten Hr. Hans. Her fik jeg fat i en
»Hestebottere« [Dyrlæge], som med nogle Ord
kurerede min Hest, som var bleven temmelig
halt, da vi passerede Hulvejen.« [Danske Mag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:55:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tlsundhed/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free