Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glorien om Datidens Ledende, saa fordeles paa
et andet, væsentligt Punkt Lys og Skygge
anderledes, end hin Tid tænkte sig. Medens man
overfor disse selvgode Irettesættere mindes Ordene:
Den Tjener, der veed sin Herres Vilje, men ikke
gor derefter, bor have mange Hug, saa lærer
man netop til Gengæld at beundre den
Langmodighed, hvormed hine Slægter behandledes,
den Skaansomhed, hvormed Sygdomme som
Modernes Følger og Straf kun fik delvis Lov at
virke. Thi det maa i Sandhed kaldes
Langmodighed, at — skøndt Sjællands Bisp allerede 1556
havde vidst saa god Besked om, hvad Meningen
var med Sygdomme, og hvert Barn i Danmark
efter 1568 kunde udtrykke det samme paa Vers;
skønt Verdens Undergang 1580 maaske var bleven
opgivet, og Grisen i Oslo af 7 Juli 1581 havde
talt for lutter døve Øren — at saa ikke hele
denne vanartede Slægt til Straf blev slaaet med
Sygdom, saa den skulde mærke det, men
istedenfor den gamle milde Behandlingsmaade fremdeles
blev anvendt med blot Misfostre til Tegn og
Advarsel. Ud fra dette Synspunkt bliver man
nærmest rørt ved at læse Præsten Hans Nielsens
Bog 1625: »Sørgeligt Spektakel og Vundertegn nu
nyligen seet paa et nyfødt Pigebarn udi Mørkøie,
liggendes i Sokkelunds Herred udi Gladsaxe Sogn,
til et ynkeligt Skuespejl for alle dem, som
genstri-digen imod Guds alvorlige Trudsel holde bart ved
deres nye Noder, høje Toppe og forargelige Ivlæde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
