Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sort, gor hele Mennesket »melankolsk . Og let
forstaaeligt. Thi naar Vædskerne, »humores«,
udgøre Legemets egentlige Liv, saa maa den Tor
disse ugunstigste Aarstid, den tørre og kolde, tage
paa »Humøret«.
Hermed er Kredsløbet omme. Det vender
med indre Nødvendighed tilbage i sig selv. Thi
selv den træge, sorte Galde maa tilsidst tørres
ind. Og idet nu Vinterkulden begynder med
lange Nætter og Vinterslud, saa forløses ikke
blot Fugtigheden derude, men Panden friskes,
Humøret stiger, om end i Naturen som i
Mennesket ofte kun i Sneens og Isens bundne Form.
Slimen i Hjernen tager atter til. Sindet
vinterlysnes. Aarstiden er kendelig paa Istapper og
Snue.
Som Sneen paa Bjergene smelter, strømmer
ned, bringer Oversvømmelse, frugtbargør og
udtørres, alt i Løbet af et Aar, saaledes ogsaa i
Mennesket under Vædskemes aarlige Fald fra
Hjerne, til Hjerte, til Lever, til Milt.
Den Misforstaaelse, som stadigt ligger nær og
ikke noksom kan afvises, er den altfor
bogstavelige Opfattelse. Hver af de fire Vædsker hersker
vel til sin Tid, men ikke desto mindre ere de
og maa de nødvendigvis alle til enhver Tid
være tilstede. Ellers vilde Mennesket døe. Ganske
som i Naturen. Selv om de fire Aarstider
bestandigt vexle, er i enhver af dem Varmt og
Koldt, Tort og Fugtigt tilstede om end i forskelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
