Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 63. Besøg i Emmaus. Det syriske Barnehjem. Ved Gethsemane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612 Tre og sekstiende Kapitel.
HOS ypperstepresterne og Raadsherrerne for at komme overens med
dem om Betalingen for at forraade ham.
vi kom til Gethsemane. I Urtegaarden kunde vi paa denne
Tid af Dagen ikke flippe ind. Men vi satte os udenfor paa det Sted,
som vises paa Billedet side 476. Det Sted, hvor ifolge Sagnet Apost
lerne Petrus, Jakob og Johannes laa og sov, medens Herren kæm
pede og bad et Stenkast borte fra dem.
Efterat vi havde tcendt vort Lys, lceste vi i vor Bibel om Her
rens Ramp i Gethsemane. Da han kom did, sagde han til Disciplene:
„Scetter eder her, medens jeg gaar did bort og beder." Og han tog
Peter, Jakob og Johannes med sig og begyndte at bedrsves og ceng
stes. Da sagde han til dem: „Min Sjcel er bedrsvet indtil Dsden;
bliver her og vaager med mig". Og han gik lidt lcengere frem faldt
paa sit Ansigt og sagde: „Min Fader, er det muligt, da tag denne
Ralk fra mig, dog ikke som jeg vil, men som du vil." Og en Engel
fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham. Og han faldt i
saare stor Angst og bad endnu ivrigere, og hans Sved blev som Blods
oraaber, som faldt ned paa Jorden. Saadan hengik en Time. Han
stod op og kom til sine Disciple. De sov. De var sovnet ind af
Bedrsvelse. Han vcekkede dem. Atter gik han bort fra dem, faldt
ned og bad: „Min Fader, er det ikke muligt at denne Ralk kan gaa
fra mig, uden at jeg stal drikke den, da ste din vilje!" Derefter gik
han til sine Disciple. De sov atter. Han talte til dem, men de sva
rede i Sovne. Han lod dem vcere, gik atter bort og bad. Men om
en Stund kom han tilbage og vcekkede dem. Forrcederen Judas var
kommen med Folk for at gribe ham. Med et Rys forraadte han sin
Mester, sin Frelser. Han blev greben, bunden og fort bort. Og de
5 5 fugtede til alle Ranter af Forskrækkelse. Ja her var det, det stede
alt dette, og netop en saadan Maaneskinsaften fom denne. Lfterat vi
havde lcest Beretningen, faldt vi ned paa vore Rnce og takkede Herren
for hans Naade, hans Ramp, hans Dod, og bad ham her, at han
ved sin Aand maatte bevare os i Troen indtil Enden. Derpaa stod
vi op og gik tilbage til Byen. Da vi kom til Byens port, var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
