Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 44. Paa Garizim. Ved Jakobs Brønd. Josefs Grav. Det gamle Sikar. Bjerget Ebal. Samaritanerne og deres Synagoge. Vandring gjennem Byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Fire firtiende Kapitel.
var meget interessant. O, hvor vi stirrede! Det er ikke hver Daa
nian saar kige ned i Jakobs Brond!
I Regntiden stal Bronden have lidet vand. Storstedelen af 2laret
er den tor, og det var den ogsaa nu. Zvilken Dybde den oprindelia
har havt, kan Ingen sige, men de paabegyndte Gravninger vil vel
engang vise det. Det Grus og de Stene, som i Aarhundreder er ramlet
ned eller af de Reisende er kastet ned i Bronden, danner sikkerlig et
ganste hoit (ag. Da vi havde draget vort sys op igjen, maalte vi
snoren og fandt Dybden at vcrre omkring 25 Dieter.
Det var jo meget gribende at sidde paa dette Sted. Chi der er ikke
den ringeste Grund til at betvivle dets Lgthed. her har den gamle
patriark Jakob og hans Sonner gravet og arbeidet i sit Ansigts Sved.
Dis,e har de draget sammen og hugget og muret ind og det
for nisten fire tusinde Aar siden. 2Nen endnu storre Interesse har
stedet derigjennem, at det var her, Jesus sad og holdt sin merkver«
dige samtale med den samaritanste Kvinde, som Joh. saa levende
stildrer i Rap. af sit Evangelium. Da Jesus talte om det levende
vand, som han havde at give, saa svarede hun: „herre, Vronden er
dyb, og du har Intet til at ose vand op med; hvorfra har da Du
det levende vand?" Og dermed pegte hun sikkert ned i Vronden.
Og hvor levende stod ikke denne Seene for vore Gine nu, da vi selv
sad der og stuede ned i Dybet! Da hun senere sagde til herren:
„vore Fedre har tilbedet paa dette vjerg," saa pegte hun paa det
lige i Nærheden liggende Garizim med dets tempelruiner.
vi satte os paa Vrondens Kant, tog vor Vibel frem og leste
Joh. Aldrig havde dets Indhold staaet saa levende for min Sjel
som nu. Det var nisten som om jeg saa hele tildragelsen for mine
Gine. vi havde en grest prest og en Kirketjener i vort Folge. De
latte sig ogsaa ned og borte andægtig til, medens vi leste, stjont de
naturligvis Ingenting forstod,
vi havde ondt for at stilles fra det merkelige Sted, men vi
maatte jo gjore det. Inden vi forlod det, tog min Reisefelle et Foto
grafi, hvoras øseren paa neste Side finder en Afbildning. Rian ser
naturligvis der ingenting af selve Brondens Overbygning, Grus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
