Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
v. Westen og Biskop Krog har været godt, medens han endnu
var i sin Prestegjerning, der sagtens ellers har skaffet ham
nok af Fiender. Det tør ogsaa være et Vidnesbyrd om, at
Bønskrifterne ikke var anlagte paa at krænke hans episkopale
Myndighed derved, at de blev sendte direkte til Kongen,
Bønskrifterne er raeget betegnende for den Tid, de til
hører. De er et af de mange Vidnesbyrd om den forfærdelige
Sædernes Slaphed, der paa denne Tid fandt Sted i vort Folk,
og der er ingen Grund til at tro, at v. Westen har seet
Tingene mørkere end de var. For sin Forfatters Personlighed
er de betegnende, forsaavidt som de viser ham som en
Kraftens Mand, der ikke skyede Vanskeligheder og Hindringer,
fjern fra al Blødagtighed og Frygt, ringeagtende mulige Übe
hageligheder fra oven, som det sig en ret Kristi Tjener an
staar. Vil man derimod søge efter Ejendorameligheder ved
hans kirkelige Personlighed i dera, da vil det neppe lykkes
at finde saadanne. De er Udbrud af den dybeste Smerte
over Menighedernes Laster og Sløvhed og ellers Udtryk for
de Ideer, der bevægede Kirkens levende Vidner i denne Tid
over hele den protestantiske Verden. Tanker om Konfir
mation, Menighedsraad, stærke Fordringer ora Opret
holdelse af Bekjendelsen ved Skriftemaalet, om Kirke
tugt, om streng „Sabbat“-Hvile, om Katekisation,
Udfald mod Leg, Dands o. s. v. er kun hvad man til alle
Tider har fundet i Skrifter af pietistisk Karakter. I Mod
sætning til nyere Tiders Udtryk for denne Retning findes her
ingen Antydning til nogen Udskillelse inden Samfundet af de
døbte. De skal alle bøjes under Kirkens alvorsfolde Tagt,
og hvor det ikke hjælper, skal den verdslige Øvrighed laane
Kirken sin Arm. Det høres endog, som om Kirken ikke var
ganske fri for Blodtørst, naar det heder i dens Andragende:
„at det allernaadigst maatte behage deres Majestæt ej at
pardonnere nogen Misdædere paa Liv, Ære eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
