Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Nogen; og da J Begge lide samme Skjæbne, have J
ingen Graad til Klage-«
Paa Nosenbergs Læber saaeo et bittert Smiil.
»Det er en grusom Trøst, at en Anden deler min Ulykke
men ogsaa den Trøst saaer vel snart Ende. Naar et
Par Maaneder ere gaaede og naar jeg driver om paa
fremmede Kyster uden andet Maal end at dulme min
Sorg, da sinder vel Da, at denne Beslutning var as-
tvungen i Øieblikkets Angst og dersor ngyldigl«
»Jeg har ikke brudt mit Løfte til Dig , Rosen-
berg!« sagde Gabrielle med en Alvor og Værdighed,
som indgjod Overbeviisning; »derfor har Du ingen
Ret til at tvivle om, at jeg vil holde dette. Tro mig,
hvad jeg siger er vist. Og hvorsomhelst Da seer-
deoi Verden, saa behold altid den Overbeviisning at
jeg er Eder begge og mit Løfte tro.«
,,Det er en bitter Balsom, men dog en Valsoml«
svarede Rosenberg. ,,Og nu er der intet Andet tilbage
for mig, end ligesom Arnman at reise min Vei. Jeg
vil ikke nedvterdige mig til at klage; men jeg vilde vnste
Du vidste, hvilke Følelser der besjalm mig, da jeg
paa Hidreisen tænkte ved mig selv: »Nn er Dnen hol-
den Mand, nn er hun Din« oghvilte Følelser der be- »
skeete mig nada jeg reiser herfra! Jeg vil aabenhjertsigt til-
staae, at jeg l Begyndelsen troede at Din Tilbsieligbed
for Aruman ktm var flygtig og ungdommelig ubesindig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
