Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
tale ene med Faderen, hvilket de vare blevne —1·;«
at være det Bedste.
»Hvad kan det oaere for enSag as Vigtighed?
Er der hændet Birger en Ulykke?«
–Nei, Fader! Men Anton er loben bort; vi have
ledet efter ham i to Timer, men kunne ikke sinde ham-«
»Det var ogsaa En at lede estek!« svarede den
Gamle i en vred og spottende Tone. »Jagtlientenanten
er vel heller ikke kommen her af den Grandk«
,,Nei, det forstaaer sig, Fader! Men da han just
var her, ledte han dog med; thi Anton blev saa op-
bragt over Noget, at han mistede Mælet, ligesom den-
gang sok længe siden, da han blev forbittret over nogle
Ord, Du sagde, Fader-! Huskek Da ikke det ?«
,,Aa, hvad er det at tage sig ncerl Han saaer nok
· Mmlet igjen, og faaer han det ikke, saa er der jo
ingen Skade skeet. Men Da talte ocn Jagtlientenanten?
Hvorfor gik han nu ud 9«
»Det skal jeg strax sige Dig, kjære Fader! Men
jeg har været saa gruelig forskrækket for Antons Skyld
— troer Du ikke, at det har nogen Fare med ham?«
,·,Nei, vist ikke, det har ingen Fare med haml«
svarede Haraldson utaalmodigt. »Han kommer nok
igjen naar han bliver snlten. Desuden er han io vant
til at passe sig selv og blive nde saalænge han vil.
Men lad det nn oeere nok med Antonl«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
