Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
hjem om Natten. Naar Birger dassegte efter ham,
fandt han ham, om Morgenen som om Aftenen, siddende
i sin Baad imellem Sivene, enten orleolos stirrende ned
i Dybet eller holdende Medesnoren i sin Haand, stjvndt
han sjeldent drog den op.
Birger havde ikke noget Begreb om Bestasfenheden
af de Sjalolidelsetz Antvn sor nærværende Tid leed as,
og spurgte ham derfor ved en saadan Leilighed, hvor-
for han altid holdt saameget as at sidde mellem Sivene
og stirre paa Vandet. »Hvad er det vel som drager
Dig hernd ?«
Anton svarede ved at gjøre et andet Sporggmaab
,,Hvad er vel det, som drager Dig til Erila ?«
»Mit Hjerte; Erika er Alt sor mig.«
»Saa kan Du ogsaa begribe, hvorfor jeg sidder
her: det-nede i Dybet er mit Alt, der er mit Hjern.
Men hvor inderlig jeg beder, faaer jeg aldrig Lov at
tomme derned· Tænk, Virgerl om Du aldrig fik Lov
at komme til Erilal — da gjorde Du vel som jeg..«
Og Anton brast i Graad, saa Taarerne strømmeoiio
midt ned ad hans Kinder og hlandede sig med Havets
salte Slutn.
»Stakfcla Uinqu sagde Birger, kostet af den
dybe Sorg, der laa udbredt over Broderens Ansigt.
«Dn indbilder Dig altsaa, at Da har Dit Hjem
Mark-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
