Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
der havde overfaldet ham, var loben ind til Tidssloen»
og nu endelig efter en saa lang og tung Skilomiose at-
ter stod ligeover hende , hvio Billed aldrig var veget
fra ham, ikke engang i hans heftigste Feberphantasier-
Hoor hans Blik gjorde Gabrielleo Hjerte ondt!
Hvor det var smertelig at fole denne Tvang omkring
sig og ligesom en Undseelfe i sit eget Indre over de
Følelser, en Anden end hendes Forlovede indskjod hende!
Men Rosenberg havde jo selv efter denne Tids Forløb
fritaget hende for sit Løfte. Hvorfor skulde hun da
ikke vove kun at see paa en Anden-? »Jeg vil see paa
ham, og det ret venligt,« ternkte hun ved sig selv, me-
dens hun doghele Tiden stod med nedstagne Øine og
pillede paa sit Forkltrdtn Men der stode jo ogsaa baade
Erika og Ankon og bevogtede hende med speidende Blikke
— idetmindste forekom det hende saa; og det er sand-
synligt, at hun ikke havde havt Mod til at opløfte Øinene-
hvio ikke Erika var bleven kaldet ud, og Anton i det
Samme maatte udtyde den Gamles Opfordring, at hente
en Pibe. Men nn maatte Øieblikket benyttet-. »Det
gior mig ondt, at De endnu seer saa svgelig ud, Hr.
Lieutenantl« sagde hun hurtigt og med denne barnlige-
indtagende Stemme, som gjorde hende saa elskværdig
» Hun vovede tillige at see Arve i Øiet og i hendes Blik
laa Forsikkringen om hendes Deeltagelse-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
