Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Arves Kinder gledede som Ild. Var det ham
før vanskeligt, saa blev det ham nu umuligt at sige et
Ordtil sin Undskyldning-
,,Jeg vil itke,« vedblev Fru Catharine med rolig
Veemghedz »aflokke Dig hvad Da maa afgjøre med
Din egen Pligt og Samvittighed-; men Du seer nu
af egen Erfaring, at der til mandig Daad udfordres
mere end store Ord·«
Denne ene, «men dvbtgribende Bemærkning gik
Arve mere til Hjerte end den strengeste Strafsepreedi-
kal. Den Tanke, hans Moder nu havde fattet, vilde
han ikke søge at for-milde ved et Forsvar, som hun
heed sine strenge Grundsætninger i alt Fald vilde mis-
billigr. Han sagde blot, idet haniendna en Gang
hjerteligt kyssede hendes Haand: »Ungdoseneus Over-
mod er desværre ikke Manddommene Klogstabl Jeg
haaber imidlertid, Uden at jeg tør lode det, at hverken
Du, kjære Moder, eller min Samvittighed for Frem-
tiden skal-henne faaeRogetat bedre-de mig; idetmindste
stal jegkeernpe bedre mod Fristelsen.«
»»Det er godt, min Somnntaler Du som jeg
altid; sugede athmkDig Da veed vol- udst- «.·«t
«jq7dchevxr .at sige Dig det, at ieg anseer Gru-uden
til Dinhbedsforseelse atskaae ligesaalangt under dert,
der vildledede Din Fader-, som Maaners see-fjernet.sra
Solen ; rnen desuagtet veed jeg at skete Priis paa Din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
