Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
bievet tungt, forandres det-« Almindelighed ikke, men bli-
ver snarere værre med Aarene.
Om jeg end er nok saa venlig, eller om gamle
Annikke søger at opmuntre hende paa sin eiendommelige
Maade, saa er det dogsknn som at staae Vand paa en
Gaae; aldrig hører man hende lee som enhver anden
-nng Pige, eller sige et muntert Oto Nei , hun et
stedse venlig og god, men stedse alvorlig; og underti-
den sukker hun saa dybt, at det næsten er som man
stak mig med en Naal i Hjertet!
»Mit kjære Vakn,« siger jeg da, ,,siig mig en-
gang, hvorfor dn sukker saa forstriekkeligtk Hat ikke
Voeberre gjort alt godt? Er du ikke fornøiet med os,
min gode Josephine?
Da sukker hnn igjen og svaret-: ,,Jo, min Gud
hvorfor stnlde jeg ikke oceke foenoietl Af hele anin
Sjæl takker jeg Gud, at han har givet mig et saa godt
Hjem; nsen jeg kan ikke gjøre ved, at jeg aander faa
tungt; jeg har saa tvangt for Brystet, og jeg sukker knn
for at faae Luft-« —
Hun seer heller ikke-syg ad, og har heller ikke
Met daarlig siden hun banket-hid Det ek kan en
Bane-fra hendes knust-falde Dage. Maaskee gaaer
det over med Tiden, ogdetoftfser jeg af ganske Hjertes
tyk at satke og stpnne har aldrig- vee-et min Sag.
Gaaer Verden os imod, maae vi slaae os igjennem og
-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
