Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
»Og saa drog han sin Brud med sig ned i Havets
Dyb og Jngen hørte siden Noget til hende-«
Gabrielle sukkede og bøiede sit unge, skjønne An-
sigt saa langt nd over Baadens Kant, at det næsten
berorte Bølgerne Det var som om hun vilde skue·gjennem
deres gjennemsigtige Speil ned paa Bunden og see
hvilke vidunderlige Hemmeligheder der skjulte-F.
»See ikke saa langt nedl« sagde Anton, hvis
Stemning var bleven mork og underlig. « »Dern·ede
ligger Vrag og Menneskebeen, de har det godt , men
for Menneskene er det ikke g«odt at see.«
»Derfor,«siger iKajsas Leve, skriger det i Seen-
Har Du hørt, Papa, at de stakkels Mennesker, som ere
omkomne i Havet, skrige hver Nat?«
»Snak ikke sligt dumt Toil« svarede i en haardl "
Tone Haraldfom hvis Tro her tog en anden Retning.
»Propper Lene Dit Hoved fuldt med slige gale Historier-,
saa kan hun let komme til at sorteelle dem paa etandet
Ste. «
»Hvorfor bliver Du saa vred sor det, Fader?
Det Ene er jo ikke veerre end det Andet! Hun har
hørt det Altsammen as sin Moder. Og Dn sagde jo
selv nylig, at·Kajsa var en klog Konel«
»Det er bedst Du gaaer hen og lægger Dig en .
Stund-« sagde Haraldson, uden at indlade sig yaa
l
i
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
