Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Moer Akuman saa venligt paa sin gamle Ven,
og der laae noget saa ubeskriveligt Godt, næsten tak-
rcemmeligt i det Blik, som siden faldt paa de prrrgtige
Balsaminer.
,,Ja, nu kan jeg nok see, at der er en Historie
om dem — og siden J nu er i Lysten for at sortaslle,
saa lad horr, Moer Arnmanl«
»Aa ja, hvorfor illei Jeg behøver ikke at skamme
mig over min Kjærlighed til dem. Ligefka den Dag
jeg fik dem eller rettere sagt den-o Fergeengere — thi
disse ere kun Aflaggere, lan J nok vide — have de
bragt mig Glæde og mangen Gang har der varet min
Trøst, at see dem lnoppes og blomstre. Jeg har
altid derved tænkt paa den Dag, da de forste Gang
fmvlfede mit Vindue. J maa vide, at mine salige
Forældre gav mig i Daaben Navnet Maria Catharinr.
Meg i min Ungdom, da jeg endnu ikke havde havt
Kopperne og var forkj.«elet, laldteo jeg almindelig Maj-
sen og skjøn Massen, som jeg følte Jeg fortjente, skjøndt
jeg ikke lod mig mærke dermed. Men nn hænder det
sig, at den første af mine Navnedage, som indtraf efter
. min Trolovelse med Arnman, var der-, paa hvilken jeg
havde faaet Navnet Catharinh Salig Fader kom
tidkis paa Mokgclistwdeuk for at vaste mig til Lykke
og havde da under Armen en slette xned en hoik smsk
Valschlcty m hvis Stamme var snoet en Papirsstrisp
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
