Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129 «
tillige passe vore egne Hens. Naa, som jeg siger —
vil J have en Priis, AskenlpergP — jeg sad der og
vandt Garn og tænkte ved mig selv, at ·det havde været
bedre sor mig, om jeg ikke havde forsmaaet Toldbe-
tjenteno Giftermaalstilbud Han meente det·crrligt
med mig og vilde have havt mig ligesaa kjcer i mine
Ulykkeodage — I begriber, at jeg dengang endnu an-
saae det som en Ulykke-, at have mistet min Skjønhed —
som i mine bedste Solskindodagr. Men nu vare flere
Aar henrandne siden den Tid. Arnman havde faaet
en Toldjagt at fore, han kaldteo Lieutenant, og brod sig
sikkert ikke om Den, som ikke bedre havde vidst at skatte
sin Lykke. Ja saaledes slakkede mine Tanker omkring-
da der var Nogen , sotn sagte korte mig bagved paa
Skulder-en Jeg saae mig om og havde neer skreget
høit as Glæde, da jeg saa salig Fa’ er staae der med et
saasilthnsigh bukkenoe sig for mig. Men pludselig
kom jeg tll at tænke paa Kopperne og den Heeolighed
de havde efterladt. »,,Det er ret en Fornøielse at see
Herr Jagtlieutenanten,«« sagde jeg, stod op og neiede
det dybeste jeg kunde i min store Forlegenhe .«
»»Det« ek meget lcenge siden jeg har trufer Eder-
Jomftu Dahlstedt,«« sagde han, »»jeg haaber at Alt
staaer vel til. «« Ved de Ord var jeg nærved at bryde
nd i Graad; men jeg tog Mod til mig os bad Is-
Rosen paa Tidsemn l · 9
C .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
