Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
»Nei, min Glnt, han kan ikke blive hjemme. Imor-
gen, naar han kommer igjen, kan- han hjælpe Dig;
men iaften skal han ud og rore sig. Det duer ikke,
at han bliver en saadan Kjasllingeprasst, der bestandig
sidder og varmer sig ved Arnestedet, medens hans
Fader og Broder maae arbeide paa Seen. Men gaae
nu tilsegnG min Unge, maaskee har Du Anton i Velbe-
hold hjem inden Daggry.«
Det var noget saa overordentligt sjeldent, at den
lille, sorgndede, forkjælede Gabrielle sit Afsiag paa
Noget, hvorom hun bad, at en lille Smerteno og For-
trodelscno Draabe faldt fra Øiet ned paa Læben-
Men hun sagde Ingenting, thi »Krndtet var
godt« som Haraldson vilde have tasnlt, hvis han havde
kunnet gjennemskue sin unge Datters Sjeei. J den
fandtes der allerede Kraft, om endnu kun ringe. Erika
taug bestandig, naar man gjorde hende noget Ondt,
og Ercka var sGabrielleo Verden, hendes Monster.
Derfor vilde den Lille ogsaa ligne«hende, saavidt hen-
des barnlige Evne tillod. »-
Det Værelse, hvorhen Gabrielle begav sig med
sin Opdragerinde, var den fornemste Deel af den nye
Tilbhgning og lignede iingen Henseende den sorte Stue
i den nederste Etage. Asseet fra ar det var forsonet
med temmelig hoie Vinduet-, «var det smykket med en
Mængde kostbare Pragtartilleh som hver for sig vid-
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
