Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Bugges Karakteristik. Skarphed. Uforsigtighed. 195
takke ham, havde vanskeligt ved at give efter for en Myn
dighed, hvis Færd han saa ofte misbilligede. Maaske det i det
hele har faldt ham vanskeligt at indtage den rette Stilling i
Forhold til Overordnede. Han fordrede som sin Ret at
kunne sige Sandhed til dem, men han tog sig ikke altid
iagt for at sige Sandheden o m dem i de Skrivelser, der
skulde bære Sandheden ti 1 dem. Dette maatte tåge sig
slemt ud i en Tid, da man ikke var vant til nogen friere
Tone hos højere Embedsmænd. Under saadanne Forhold
kan Formen let blive Realitet. Bugge kjendte ikke stort til
Regelen «svaviter in modo, fortiter in re», fulgte den i alle
Fald ikke altid. Der var ofte noget hensynsløst i hans Op
træden, og navnlig i Striden med Cancelliet har han neppe
havt Øje for dettes yderst vanskelige Stilling i Krigsaarene
overfor en absolut Konge, der seiv vilde have Del i alt.
Man kan ikke undgaa Indtrykket af, at Striden med Cancel
liet i Grunden maa have moret ham. Det ser ucl, som
han havde givet alt over, intet godt ventede sig, og saa
morede sig ved at sige de høje Herrer saa mange Bitterheder
som muligt. Vigtige Interesser Enkesædet stod paa
Spil for ham, og han maatte indse det kloge i at have Can
celliets Herrer til Venner, men han opgav snart Haabet om
dem og vedblev at skrive i en Tone, som maatte vække alt
andet end blide Følelser. At han kunde skrive paa en
anden Maade viser sig af hans Breve i 18 14—18. Ogsaa
da var der Ting, han maatte underkaste skarp Kritik, men
det skede paa en anden Maade. Da stod han jo rigtignok
heller ikke som den mistænkte Undersaat, men som den
store Auktoritet i kirkelige Sager, paa hvem Regjeringen
stolede fremfor nogen anden.
Var Bugge uforsigtig med sin Pen, saa var han det vel
i langt højere Grad med sin Tale. Han maa have havt et
meget skarpt Blik for det komiske, ligesom Vittighederne
løb ham af Munden ofte uden at han seiv vidste hvad
der laa i dem. Ofte vidste han dog altfor godt hvad det
var for et Vaaben, han var i Besiddelse af, brugte det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
