- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
150

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nikolai Wergeland.
150
som det højeste og vigtigste endog vigtigere end Konsti
tutionen og han mente, at man hertil trængte et Dikta
tur, og at dette burde være hos Rigsforsamlingeii 1 ). Dette
var vistnok en meget uklar Tanke, og man maatte have den
franske Virkeliggjørelse af en «regjerende Nationalforsamlings»
Ide i friskt Minde, men det var da ogsaa blot Meningen, at
det skulde være en Overgang til Kongedømmet, nåar dette
under mere befæstede Tilstande kunde oprettes i Landet.
Wergeland følte snart, at han havde gjort sig «mistænkt for
Gjenstridighed mod Magthavernes Planer» 2 ). Han skriver
dette 15de April, og det blev ved denne Tid fortalt ved
Bordet i Ejdsvold, at han i Sverige blev nævnt med
Wedel, Løvenskjold og Grøgaard som en af de 4 Rigs
dagsmænd, paa hvilke man der kunde stole 3 ). Den danske
Løjtnant Falbe, der var rejst gjennem Sverige, havde ogsaa
i det svenske Hovedkvarter læst Wergelands Tale den 20de
April 4 ). Under saadanne Forhold kunde han vel ikke altid
føle sig ganske tryg for Fremtiden, der jo altid bar Mulig
heden i sig for, at den Throne, der skulde rejses, kunde have
en fastere Grund, end den viste sig at have. Det er derfor
ikke underligt at han søgte at sondere Prindsens Stemning og
lod ham vide, at han haabede at beholde hans Naade, om
han end havde sagt sin Mening 5 ). Han havde neppe beholdt
den. Kristian Fredrik har neppe betragtet ham som sin
farligste Modstander, men dog altid som en Mand, hvis Ven
han aldrig mere vilde blive, og tydelig nok betegner han
ham i sin Dagbog som en Mand, der aldrig vilde vinde hans
Tillid, nåar det heder: «Under Forhandlingerne idag ud
mærkede Wergeland sig ved at ville tåge den Forbrydelse 1
Forsvar at sælge sin Stemme; det er forbausende, at han
har villet gjøre sig saaledes bemærket» 6 ).
l ) Fortrolige Breve fra Eidsvolcl 36. 37.
-) Ibid. 16.
3 ) Pavels Dagbog 9 /i ISI4.
4 ) Fortrolige Breve fra Eidsvold 71
5 ) Pavels Dagbog " i ISI4.
’) Christian VIII Dagbog 7 5 1814.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free