- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
54

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Til Johan Nordahl Bruns Biografi.
54
Fædrelandskjærligheden synes at have lagt Beslag paa al
hans aandelige Kraft, bliver Kamp-Tanken den drivende Magt
i hans Sjæl. Han opglødede hine dygtige og besindige
Mænd, der ligesom dannede hans Stab i Bergen, og med
dem den hele Befolkning, paa hvis politiske Opfatning han
såtte et Mærke, der maaske endnu ikke er udslettet. Svenske
hadet var det, den bedst forstod, medens Bispen græd over
det tabte nationale Kongedømme og fremkaldte det impera
tive Mandat til de 4 Repræsentanter, at de skulde stemme
imod enhver Forbindelse med Sverige.
Det er ovenfor bemærket, at det ingenlunde var Demo
kratiet og den fri Forfatning, der øvede nogen Tiltrækning
paa Biskopen, da Forbindelsen med Danmark var hævet, og
vi stod alene. Fra Throndhjem sendte Kristian Fredrik ham
en Skrivelse, og «den udmærkede Naade elektriserede ham»,
og «han elektriserede dermed den 21 Februar paa engang
ca. 4000». l) Derimod prædikede han ikke paa den anordnede
Bededag, hvilket Prindsen ikke syntes om 2). Pavels tilføjer
ved denne Bemærkning: «Skulde maaske Tingenes nuvæ
rende Stilling ei behage den gamle Mand ? Har han maaske
ønsket og ventet Christians Proclamation som souveræn
Monark?» 3) Det har tydelig nok været hans Tanke, og
Forhandlingerne paa Ejdsvoldsmødet 16 Februar har været
ham en Overraskelse. «Nu da Lægen [Kristian Fredrik?]
peeger paa Constitution», skriver han ste Marts 1814 til
Biskop Bech, «skynder Jeg at proponere Puncter, hvorom vi
Bisper maa eenes». De er højst karakteristiske, saare lidet
demokratiske og viser os Manden, som han er: en kirkelig
Magthaver. Det iste var: «Luthersk Religion, Symbolske
Bøger, Cathechismus, min beskedne Tvivl (?), 2) Intet Colle
gium over Geistlighed, kun som Borgere i Staten straffes de
og her skjærpes, 3) Ingen Auktoritet blande sig i geistlige
v) J. N. Brun til Prindsregenten 5 Marts 1814.
2) Pavels Dagbog 18/ s 1814.
3) ibid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free