Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[No. 1.
58 D. THRAP.
tænkelighed, da han kjendte til dem, der vilde være Ledere af
den store Skare, og som drev paa „ein sturmisches Anhalten
mit geistlichen Uebungen". Det er altsaa ikke andet end en
Gjenoplivelse af de gamle Haugianer-Forsamlinger, og nu blev
Regjeringen opmærksom, om den end ikke som i 1804 kunde
tænke sig nogen Folke-Opvigling, som visselig var et Hoved
motiv til Hans Hauges Fængsling 1. Det sees da ogsaa, at man
nu kunde betragte saadanne Forsamlinger fra den religiøse Side
og behandle dem deretter. Statsraad Treschow har visselig
fundet den rette Mand, nåar han gjennem Expeditionssekretær
Paul Holst anmodede Holm om at gjøre sig bekjendt med For
holdet. Han rejste først til Siverud i Aas, hvis Beboere i 18de
Aarhundrede havde været ivrige Herrnhutter. Nu fandt ban
vistnok Etterkommerne glade i hans Forkyndelse, men de vilde
ikke slutte sig nærmere til ham. Holm tror, at det usikre Penge
væsen har bragt dem til at „tjene Gud og Mammon". Her var
lian _ eller troede han at være - - blandt sine egne og gav sig
frit ud paa Dybet, men da han kom til Eidsberg, saa han sig
for. Man ventede, at han skulde tale for den store Mængde,
der havde forsamlet sig, men han lod det blive med at læse
Hesselbergs Prædiken etter Grue Kirkes Brand 2 og sagde dem,
at han ikke vilde gribe ind i Presternes Embede, saa meget
mindre, som disse ikke havde lagt Bevægelsen nogen Hindring
ivejen. Den gamle Sogneprest Jens Holmboe (f. 1746, f 1823)
var svag og vel uden al Aktivitet, men hans Søn og residerende
Kapellan Hans Peter Holmboe (f 1844 som Sogneprest til Vang,
Hed.) var fornøjet med, at Holm kom, og saa gjerne, at han
vilde holde en Forsamling. Han holdt da ogsaa 2 Forsamlinger,
og det var Mængden en ukjendt Ting, at man saaledes uden
videre kunde vende sig til Frelseren uden forst at „berede sig
til Audiensen ved mange Øvelser", hvorfor de helst vilde tilbringe
al sin Tid med Læsning, Sang og Tale om aandelige Ting.
Hvad der skede i Hans Hauges Dage (1796—1804), gjentog sig.
Spillemanden havde forladt Bygden, og sidste Vinter hold tes ingen
i N. hist. Tidsskr. 3 R. 111, 147 ff.
2 Pintsedag 1822.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
