Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vanse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[No. 1.
48 D. THRAP
.
ner-Forsamlinger paa Raastad, men deres Prædikanter samlede
ofte Folk ved Kirken, og Bau fortæller, at de vakte megen Op
sigt og stor Bevægelse samt tildels Forvirring. Der tør
saaledes have været Grunde til det strænge Forbud mod For
samlinger, som i denne Tid udgik fra Biskop Munch, men dette
har vel snarere virket til, at Bevægelsen tog Fart. 28de Juli
1827 korn 3 ai Haugianernes ledende Mænd fra Flekkefjord
Jan Knudsen, Zakarias og Torkel og fulgte med til
Brødre-Forsamlingen paa Raastad. Bau talte om Regnskabet,
at vi heller nu bør kaste os for Jesu Fødder end vandre saa
ledes, at vi paa den yderste Dag faar høre et: „vig fra mig".
Zakarias og Torkel fulgte Bau hjem, blev Natten over, og da de
skulde rejse, vilde de først tale med ham. Torkel talte om sin
Hjertetilstand, men Zakarias saa sig nødsaget til den Udtalelse,
at han ikke var kommen for at forene sig med Brødrene, da
Læreforskjellen var for stor. Bau sagde ham tilsidst, at det paa
den yderste Dag ikke vil spørges, om vi vai- Herrnhutter eller
Haugianere eller hvad Slags Parti vi tilhørte, men kuri om vi
har benyttet Naadetiden ret. Hermed endte Samtalen, da Bau
afværgede den Ordstrid, hvortil han mente at alle Haugianere
var tilbøjelige. De skiltes under Omfavnelse og Taarer.
20de Marts 1828 fik Egnen Besøg af den i hin Tid nok
saa bekjendte Carl Gustav v. Biilow, der 1826 havde rejst
omkring Norge fra Kristiansand til Trondhjem og paa Tilbage
vejen faaet stiftet den Missionsforening i Stavanger, hvoraf det
norske Missionsselskab er fremgaaet. Han har paa denne Rejse
vistnok baade efter sin Instrux og af Klogskab holdt sine ejen
dommelige theologiske Anskuelser hjemme, men nu følte han sig
mere fri og udtalte sig saaledes om Barnedaaben som ikke alene
unyttig, men fordærvelig, om Arvesynden som en Djævelens
Lære, Presterne som Baals Prester o. s. v. Manden havde
overalt været haardt behandlet saavel af gejstlig som verdslig
Øvrighed formodentlig paa denne sin anden Rejse-, thi paa
den første (1826) fandt han ingen Modstand, om end kun liden
Sympati 1. Bau fandt det rimeligt, at han saaledes i Strid ikke
1 Herom i „For Kirke og Kultur", 13. Aarg., S. 545-57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
