Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Drammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 D. THRAP
. [No. 1.
Okt. 1783. Baade hans Skrift og hans Stil tyder paa ringe
Dannelse. Green blev her til 1774. 1770 klager han over, at
Brødrene er udsatte for mange Afvigelser, og især maatte den
opvoxende Ungdom volde dem Smerte. Der er Vidnesbyrd nok
om den overordentlig strænge Levemaade, de gamle førte og vel
forlangte af sine Børn, men jo længer man kom frem "i Aar
hundredet, desto vanskeligere har det vist sig at faa Ungdom
men med.
Efter Green kom Johan Nicolaus Hansen., hvis første
Indberetning af 15de April 1774 er meget vel skreven og tyder
paa en dannet Mand. Han gjorde strax i Februar 1774 sin
Rejse til Skien, hvor Sogneprest Blochs Eftermand Hugo Hjort
høy ikke var dem god. Rejsen fra Skien til Larvik var farlig
paa Grund af Issvul, og vi kan vel tilføje Vejenes sørge
lige Tilstand i de Dage. I Andebo havde Sogneprest P
. Grøger
nu 10 Bønder, der havde sluttet sig til Brødrene. Til Tønsberg
kom han ikke. Provst Gerner havde bedet ham rejse forbi, da
han havde faaet en Brodersøn. der var Officier, i Indkvartering.
Ellers troede man, at Hindringen laa hos Provstens Datter, der
skulde være et fuldstændigt Verdensmenneske. Et andet Indblik
i Brødrenes huslige Forhold giver os en Mand ved Navn Sti
Grønhof i Aasgaardstrand, der maatte drive sit herrnhuttiske
Væsen i Hemmelighed for sin Hustrus Skyld. Om Menigheds
livet hos den Hile Flok er der naturligvis lidet at fortælle. De
bekjendte Kjærlighedsmaaltider i Brødremenigheden har vel sag
tens fundet Sted i Drammen den hele Tid, men først 4de Maj
1774 nævnes et saadant med hele 36 ugifte Søstre. Her maa
have været Gjæster fra Kristiania, hvor Antallet af ugifte Søstre
(Tjenestepiger?) var stort. Det er maaske det store Antal, som
har gjort det værdigt til at nævnes. 1775 fik Societetet sit
eget Hus tilhørende Mdm. Arbo „gamle Mor Arbo" Huset
havde fra 1752 været Brødrenes Tilholdssted. Det var den 79-
aarige Karen Arbo 1, Enke efter Evert Arbo og Moster til Peter
Treschows Hustru, Anna Juditte Nielsdatter Hegdal, der blev
1 Hun var født % 1694-, f 2/i 1779.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
