Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken i Certosa-klosteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Mon åme, en proie å la souffrance,
Est pres de succomber.
Dans I’abime ou meurt I’espérance,
Ah! ne me laisse pas tomber."
Hans stemme var bevæget, et blik fuldt af
usigelig mildhed og smerte mødte mit. Dyb
medlidenhed greb mig. Jeg kunde tænke mig,
at denne mand høit maatte havde elsket sin
familie og sine venner. Jeg kunde tænke mig,
at han endnu omfattede sin ungdoms minder
med uforanderlig kjærlighed, at han endnu med
hele et trofast sinds hengivenhed hang ved sin
slegt.
Han havde seiv sørget for, at hans navn
var bleven udslettet af de levendes tal, frivillig
havde han givet afkald paa verden. Hvor koldt
maatte ikke skjebnens haand have berørt ham
for at lede ham til dette skridt. Naar han
i tankerne bladede rundt i det, som var svundet,
blev han mild mod andre, fordi han havde lidt.
I taushed forlod vi kirken. Paa marmor
trappen nedenfor mødte vi pariserinden, som
vendte tilbage.
„Har De seet pave Pius Vll’s værelser?"
raabte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
