Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Dalorto’s karter fra 1325 og 1339 er prototypen git for de
senere kompaskarters fremstilling av norden; og denne holder sig
uten væsentlige forandringer langt ind i det 15. årh. Men mens
senere italienske karter (jfr. Pizigano’s fra 1367) har mest likhet
med det italienske Dalorto-kart fra 1325, så representerer
Majorka-kartet fra 1339 typen for de senere katalanske karters
fremstilling. I det som er opbevart i Modena, og som stammer fra
omkring 1350 \ er det katalanske kompaskart
forbundet med hjulkartenes
verdensfremstilling. Vi finder billedet av norden i
alle hovedtræk det samme; men
her kommer også et nyt
træk til, det er Island som
dukker op som en
gruppe av 8 øer ute
i kartets rand
længst i
nordvest, med
vQuei.l
IUX>VUU®5 otnjui
mnjoiabuoj
umjuind aiofø
rsaQonadouoj
Sa\H soijanb
7 r OUlDipJD
w oinjui4^
Udajq x>\\i &
tilføielsen
SDU0103 ?0-
OinJul<Cj
“questas
il les
son
Det nordvestlige Europa på det hjulformede kompaskart fra Modena (omkring 1350).
Nettet av kompasstreker, navne og legender utelatt. Fjeldene angit med mørk tone.
appellades islandes” (disse øer er kaldt Islandene). Den sydligste
ø heter islanda, de andre har uforståelige navne (donbert, tranes,
tales, brons, bres, mmau . ., bilanj (?)); men Grønlands navn findes
ikke. Nord for Norge står i havet Mare putritum congelatum [det
råtne, frosne hav]. Det er åbenbart forestillingene om det stinkende
Leverhav (som i arabiske sagn, jfr. s. 327), sammen med det frosne,
som her går igjen. På det omtrent samtidige katalanske kompaskart
(se gjengivelsen ss. 460—61), opbevart i national-biblioteket i Florenz
1 Beskrivelse og gjengivelse av Modena-kartet, se Kretschmer, 1897; Pullé og
Longhena, 1907.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
