Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er følgelig bare beretningen om Skrælingenes “herjing” i 1379,
som blir tilbake som mulig historisk, til at vise at Eskimoene er
gåt angrepsvis tilverks; men derav kan det vel i høiden bare sluttes
at der en gang har været et sammenstøt mellem Eskimoer og
Grønlændinger. Det har også været anført at Eskimoene på
Grønland har et par sagn om kamp med de gamle Nordboer, og et
hvori det fortælles om, hvordan den sidste av Nordboene blev dræpt.
Det bør imidlertid erindres at disse sagn er nedtegnet i forrige
århundrede, da Eskimoene hadde påny været i berøring med
Europæere i flere hundred år, og da Nordmænd og Dansker hadde
bodd i landet over hundred år. Nogen av sagnene handler sikkert
om sene sammenstøt med Europæere, og det er ikke let at si,
hvad værdi de andre kan tillægges som bevis for en utryddelse av
de sidste Nordboer. Det er også det at merke, at Nordboene, eller
de Langskjeggede, ikke omtales med uvilje i disse sagn, men snarest
med sympati, hvilket er vanskelig at forstå om der hadde været et
slikt hat, som var nødvendig for en utryddelseskrig. Dertil
kommer også, at netop det sammenstøt, som førte til at den sidste
Langskjeg blev forfulgt og dræpt, opstod, efter fortællingen, ganske
tilfældig, hvilket vanskelig kan tænkes om det var slutten av en
længere utryddelseskrig, hvorved gård efter gård og grænd efter
grænd var blit herjet og lagt øde. Eskimoenes sagn kan derfor
ikke sies at tale for sandsynligheten av nogen slik krig.
Det har været sagt, at selv om en slik krigersk fremfærd vilde
være fuldstændig uforenelig med den grønlandske Eskimos
nuværende naturel, lynne, og tænkesæt, så kan det ha været anderledes
før i tiden. Men nogen lang tid kan det ialfald ikke ha hengåt mellem
Østerbygdens endelige såkaldte undergang, kanske omkring 1500,
og Grønlands gjenopdagelse i det 16. århundrede. Det er ikke
sandsynlig at Eskimoene skulde så fuldstændig ha forandret sin natur
i de få mellemliggende år; de som opdagerne dengang traf, synes,
efter beretningene, at ha været slående lik dem vi træffer senere.
Og hvis en læser Hans Egede’s skildringer av de Eskimoer han
levde og virket blandt, synes det likefrem umulig at det samme
folk vel 200 år tidligere skulde ha ført en grusom utryddelseskrig
mot de sidste Nordboer.
Der er jo vistnok, som dr. Bjørnbo har gjort mig opmerksom
på, en mulighet at den raseblanding, som efterhånden er foregåt
mellem Eskimoer og Nordboer, kan for en stund ha frembragt en
Eskimoenes
sagn om
kamp med
Nordboer.
Eskimoenes
ukrigerske
lynne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
