Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heter fjorden i Arngrim Jonsson’s avskrift av samme fortegnelse: Makleikafjörör, og
begge navne kan være feillæsning av et mandsnavn på -leikt, hvorefter fjorden har
været opkaldt (i likhet med Eiriks-fjörör o. s. v.).; men da Utiblik har en så sterk
eskimoisk klang, forekommer det mig sandsynligere at “Makleik-” kan være opståt
ved en feiltydning av dette for Arngrim Jönsson uforståelige navn, som kan ha været
utydelig skrevet, fremfor at begge navne skulde være forvanskning av hvad? I så fald
vilde vi deri ha et sterkt bevis, ikke alene for at det har været Eskimoer i Østerbygden
da Islændingene bosatte sig der, men også for at de har hat samkvem med dem.
Historia Norwegiæ (fra 13. årh.) viser at et århundrede senere
var Grønlands Skrælinger kjendt i Norge, og kanske er det fordi
de der forekom merkeligere at den norske forfatter omtaler dem.
Han sier [STORM, 1880, ss. 76, 205]:
“På den anden side av Grønlændingene mot nord [d. e. på Grønlands nordlige
‘vestkyst] findes det av jægerne nogen små folk som de kalder Skrælinger; når disse
‘levende rammes av våben, så biir deres sår hvite uten blod, men når de er døde så
‘holder blodet næsten ikke op med at rende. Men de mangler fuldstændig metallet
‘jern, de bruker sjødyr-tænder [dentibus cetimes, her hvalross- og narhval-tænder] som
‘kaste-våben og skarpe stener som kniver.’’
Den merkelig rigtige omtale av Skrælingenes våben må stamme
fra vel underrettet kilde, og beretningen slår fast at Nordboene traf
sammen med Skrælingene på Grønland ialfald i det 13. århundrede,
mens den samtidig kan tyde på at Skrælingene ikke på den tid såes
almindelig i de grønlandske bygder. Omtalen av deres sår, om end
forbundet med sagn, kan endvidere tyde på at der har været kamp
mellem dem og fangstmændene, som vel på vikingvis har fart
hård-hændt frem; men den røber samtidig opfatningen av
Skrælingene som trollagtige væsener (se s. 302).
Et værdifuldt vidnesbyrd om at Nordboene tidlig
har hat samkvem med Skrælingene i Grønland, er en
liten utskåret hvalross, av hvalrosstand, som er fundet
ved utgravningen av en hustomt i Bergen, og som synes
at være av eskimoisk arbeide1. Desværre er fundets
alder ikke blit bestemt, og heller ikke er det opgit
hvor dypt det lå, men da det var blandt de dypeste
fund “helt nede i selve karverket”, og så vidt skjønnes
av beskrivelsen meget dypere end “en brandlinje, som
‘lå under brandtomten fra 1413”, så må denne
hvalross-figur kunne være fra det 12. eller senest det 13.
århundrede. Den kunde vistnok tilfældig være fundet av
Grønlændingene i graver eller hustomter efter Skrælinger,
1 Jfr. Christian Koren-Wiberg: Bidrag til Bergens Kulturhistorie, Bergen, 1908,
ss. 151 f. Opmerksomheten på dette interessante fund skylder jeg prof. A. Bugge.
Utskåret
hvalross av
eskimoisk arbeide,
fra 12. årh. (?);
fundet i
hustomt i Bergen
[efter
Koren-Wiberg, 1908].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
