Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vort huldrefolk fremgår muligens av selve navnet, som kan komme
av faios (<pcuo<; = mørk) og bety “mørke-mand”, “den skjulte mand”
[jfr. Welcker, 1833, s. 231]L. De seiler om natten, altid hyllet i skyer
og mørke, i skuter hurtige “som vinger og menneskenes tanker” [Od.
VII, 35 f.]. Også huldrefolket færdes ved nat (jfr. s. 286). I Irland og
på Island går veien til alvelandet gjennem mørke og tåke, eller hav og
vand [jfr. Grøndal, 1863, ss. 25, 37]; likeså i Nordland. En
sammenblanding mellem huldrefolket (s/d-folket) og beboerne av
lykkelandet eller det forjættede land, lar sig særlig godt iagtta i de irske
sagn [jfr. Zimmer, 1889, ss. 276 f.]. Sid-folket bor delvis i
dyssegravene (og biir altså lik haugebonden), de kan også bo i de
lykkelige lande vest i havet eller under havet, biir altså havbønder, men
i det hele svarer de til vort huldrefolk. Sid-kvinden lokker mænd
lik vor hulder; i eventyret om Condla Ruad [jfr. Zimmer, 1889,
s. 262] kommer hun fra de Levendes Land (Tfr Be6), fjernt i
havet, og lokker Condla til at gå med sig i glasbåten til den “Store
Strand”, hvor det bare var kvinder og jomfruer. Dette Irernes
kvinde-Paradis ute i havet har som allerede nævnt (s. 269) flere
overensstemmelser med det tyske Venusberg, og med vort huldre-folks
usynlige land. Men huldre-folket bor snart i fjeldet og skogen, snart
på øer i havet eller under havet. Som det vil forstaaes flyter således
forestillingene om de Lykkelige Øer eller det Forjættede Land og
om Huldrelandet ofte sammen. Dertil kommer at hos mange folk
føres de avdødes sjæle over havet i båt eller skib til et land i vest.
Det hænger åbenbart sammen med dødselven Styx, Akheron, eller Kokytos hos
Grækerne, over hvilken Kharon førte sjælene til underverdenen i en smal toåret båt.
Prokop [De bello Goth. IV, 20] fortæller at efter sagn han selv har hørt av
indbyggerne, biir alle de avdødes sjæle hver midnat sat over fra kysten av Germanien, til
øen Brittia (d. e. Britannien) som ligger overfor Rhinens munding mellem Britannia
(d. e. Bretagne) og Thule (Skandinavien). Den av kystboene som har tur til dette
færgearbeide, hører ved midnat banken på sin dør og en dump stemme. Han går til
stranden, ser der en tom, fremmed båt, som han går ut i og begynder at ro. Han
merker da at båten lastes så ripen bare er en fingerbredde over vandet, men han ser
ingenting. Så snart han når den anden strand, merker han at båten pludselig biir
tømt, men fremdeles ser han ingen, hører bare en stemme som melder navn og
værdighet på de ankomne. De usynlige sjæle, som altid farer stille, svarer til
alvene.
På mange måter viser forbindelsen mellem de døde og sjøen sig. Balder’s lik
blev lagt på et skib hvor det tændtes et bål, og det blev overlatt til havets strømmer.
Liket av helten Scild i Beovulf’s-kvadet biir båret på skibet, som blev ført bort av * 36
1 V. Bérard’s forklaring [1902, I, s. 579] at Faiaker (<Lataxe<;) skulde bety Leukadier,
de hvite folk, og kommer av semitisk Beakim (av b. e. q. “være hvit”) synes ikke
overbevisende. Prof. A. Torp finder den ovenfor givne forklaring mer sandsynlig.
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
