Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men der er andre merkeligheter ved dette sagn. Prof. Moltke
Moe har gjort mig opmerksom på en påfaldende likhet mellem det
og sagnene om de to løpere eller speidere som fulgte Sinklars-toget
gjennem Norge (1612). De kaldtes “veirløpere”, eller “støvere”, eller
også “veirkalver”, andre kaldte dem “Vild-Tyrker”.
“Det var noko stygge folk. Sinklar bruka dei til å fara fyre å njosna etter nytt;
’um kveldarne kom dei attende med tidender. Dei var lettare til å laupa en hjorten;
‘det er fortalt at kjøte var utor skore or lårom og tjukkleggjom deira. So er og sagt,
‘at dei kunde rekkja far etter manna-fot”1.
Det heter også andensteds at “Dessa Ver-Kalvann va friskar hell gardloupar-honde,
‘kvasse som eldingen og såg ikje ut som folk. Kjøte va utu-skore i tjukk-leggjom, bak
‘i lårom og i sesse på døm; nåså-borinn va ou upp-skorne. Folk meinte detta va gjort
‘ve døm for, at døm skulde vera så mykjy lettare te å renne umkring, og alle folk va
‘ræddare døm, hell skottann sjølve. Døm kunde kjenne ver ’tå folk lange lei’inn og
‘kunde drepa ei menneskje førr ho fekk snu se: døm skout se uppå ryggen og knekte
‘nakkjin i folk”1 2.
Det træk at veirløperne “såg ikje ut som folk” findes uttalt i en
anden form i optegnelserne av H. P. S. Krag, som mener at de
“ikke have været andet end Sinklars Sporhunde, hvilket man maa formode baade
‘af Beskrivelsen, og af at der fortælles om den, der blev skudt paa Ødegaarden, at
‘den løb om paa Ageren og gjøede”.
Noget lignende kommer også frem om løperne i Vinland i en
sen form av sagnet om Karlsevnes reise, hvori det heter at
“han seilte fra Grønland mot sydvest, indtil landskårene bedret sig mer og mer;
‘han fandt og opseilte mange steder som aldrig siden blev fundet; han fandt også
‘nogen Skrælinger; de folk kalder somme bøker Lapper. Han fik ensteds to væsener
‘(skepnur) likere aper end mennesker, som han kaldte Hake og Hekja; de rendte så
‘sterkt som mynder og hadde få klær.” [Håndskr. A. M. gammelt no. 770 c, nyt no.
1892, 3; jfr. Rafn: Antiqvitates Americanæ, 1837, s. 196].
Endnu kan nævnes at i Flateyjårbokens saga om
Vinlandsfærdene forekommer ingen løpere, derimot er der i fortællingen om
Leiv’s reise, som har træk fælles med Karlsevne’s, en sydmand
(suörmaör, oftest brukt om tysker)3 med navnet Tyrker, som først
fandt den vilde vin i skogen (lik Karlsevne’s løpere) og spiste sig
drukken på vindruene4. Som Moltke Moe mener, er der en under-
1 Jfr. Andreas Austlid: Sinklar-soga, s. 21, (Oslo, 1899). H. P. S. Krag: Sagn
samlede i Gudbrandsdalen om slaget ved Kringlen den 26de august 1612, s 19,
(Kristiania, 1838).
2 Ivar Kleiven: I gamle Daagaa, Forteljingo og Bygda-Minne fraa Vaagaa,
s. 63 (Kristiania, 1907).
8 Det heter at han talte på pyrsku. Lydlikheten her kan reise det spørsmål om
han ikke oprindelig har været tænkt som Tyrk (jfr. Vild-Tyrker ovenfor), hvilket selve
navnet kunde tyde på.
4 Det er påfaldende at om denne Tyrker sies det at han var brattleitr (d. e. med
flatt, bratt ansigt); dette er det eneste sted i den gammelnorske literatur at dette sjeldne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
