Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’Valldidida. De sa der var ingen hus, og folkene lå i hellerer eller huler. De sa der
‘var et andet stort land overfor deres land, og mænd gik der i hvite klær og ropte
‘høit, og bar stænger fremfor sig, som det var fæstet fliker til. Det tror folk har været
‘Hvitramanna-land [d. e. de hvite mænds land] eller Stor-Irland.” Nu kom Karlsevne
og følget hans til Grønland og var hos Eirik Raude om vinteren (1006—1007).
“Med Bjarne Grimolvsson [på det andet skib] bar det ut i Irlands-havet
[Atlanterhavet mellem Markland og Irland] og de kom i mark-sjøen (maök-sjå)-, de visste ikke
‘av før skibet var mark-ætt under dem,” og det var synkefærdig. “De hadde en storbåt
’(eptirbåt), som var bredt med sæltjære, og det sier folk, at sjømarken æter ikke det
‘træ, som er bredt med sæltjære.” “Men da det blev prøvd, tok båten ikke mer end halve
‘mandskapet.” Alle vilde gå i den; men Bjarne foreslog da at de skulde gå i båten
efter lodkastning, og ikke efter anseelse, og det blev vedtat. Loddet faldt så, at Bjarne
var blandt dem som skulde gå i båten. “Da de var kommet dit, sa en ung Islænding,
‘som hadde fulgt med Bjarne hjemmefra: ‘Tænker du, Bjarne, at skilles her med mig?’
‘Bjarne svarer: ‘Så får det nu ske.’ Han sier: ‘Så lovte du ikke far min, da jeg för med
‘dig fra Island . ..Bjarne svarer: ‘Så skal det heller ikke være, gaa du hit i båten,
‘men jeg får gå i skibet, da jeg ser, at du er så glad i livet.’ Bjarne gik da op i skibet,
‘og denne mand i båten, og de för derefter sin lei indtil de kom til Dyflinar [Dublin]
‘i Irland, og fortalte der denne saga. Men det er de fleste folks tro at Bjarne og hans
‘kumpaner [fæller] har latt livet i mark-sjøen, med det at de ikke spurtes siden.”
Torfinn Karlsevne för den følgende sommer (1007) tilbake til
Island med Gudrid og sønnen Snorre, som var født i Straumsfjord i
Vinland den første vinter de var der. Karlsevne bodde siden på Island.
Gjennemgår vi nu prøvende Eirik Raude’s saga og hele denne
fortælling om Karlsevne’s reise, sammen med de andre om
Vinlandsfærdene, så finder vi det ene træk efter det andet som er sagnagtig
eller må være lånt andensteds fra. Undersøker vi først og fremst
de forskjellige kilders forhold til de hændelser som fortælles, så må
det slå os at i de ældste kilder, som Landnåma, har Eirik Raude
bare en søn Leiv, mens i Eirik Raude’s saga og i
Grønlendinga-£åttr har han, for trilogiens skyld som i eventyret, avlet tre sønner,
foruten en uegte datter. I det ældste håndskrift, Hauk’s
Landnåma-bök, nævnes Leiv bare på ett sted, og det sies ikke andet end at han
var Eirik’s søn og tok Brattalid efter far sin; han får ikke tilnavnet
heppni, og det nævnes ikke at han skulde ha fundet Vinland, og
ikke at han indførte kristendommen. I Sturlubök nævnes han på
endnu ett sted som søn av Tjodhild og Eirik, og får der tilnavnet
“en hepni”; men heller ikke der sies det noget om opdagelsen av
Vinland eller indførelsen av kristendommen [jfr. Landnåmabök ved
F. Jönsson, 1900, ss.35,156,165]. Da dette sted ikke findes i Hauk’s
Landnåma, kan det være en tilføielse i det senere håndskrift, som ikke har ståt
i den oprindelige Landnåmabök. I den store Olav den Helliges saga1
1 Utg. ved P. A. Munch og C. R. Unger, Christiania, 1853, s. 75.
Hele
sagaens sammenflikkede
og
eventyr-agtige natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
