Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lar dem begynde sin færd med at reise i denne retning (mot
nordvest og nord) — mens de land de søkte lå i sydvest eller syd —
må være at den i Grønlands geografi ukyndige islandske
sagafortæller (i det 13. aarh.) har gaat ut fra at Vesterbygden måtte
ligge ret vest for Østerbygden; og når sjøfarerne skulde søke at
lande i sydvest, har han først latt dem dra til det ytterste punkt,
Bjarneyjar, han hadde hørt om paa denne kyst, forat de kunde ha
utsigt til mer held end Torstein, som hadde seilt ut fra Eiriksfjord.
Når det sies at Torhall Veidemand var med Eirik’s søn og
svigersøn fordi han var kjendt i ubygdene, må det være tænkt på ubygdene
hinsides Vesterbygden, og sagafortælleren må ha trodd at disse
strakte sig vestover eller i retning av de nye lande. Det bør også
erindres at om våren og forsommeren er det gjerne drivis ut for
Østerbygden, fra Kap Farvel og et godt stykke nordvestover langs
landet. Veien ligger da naturlig nordenom denne is, altsaa mot
Vesterbygden. Men det kan også være tænkt på at de først måtte
nordpå for at gjøre fangst og ruste sig med mat og tran (brændsel),
som alt kunde trænges til en lang og ukjendt færd.
Fra Bjarneyjar seilte de til havs med nordenvind. De var, efter
sagaen, utpå i to “døgr”K 1
1 Dægr var halvdøgn [jfr. RlmbeyglaJ; men enten halvdøgn eller døgn, biir
denne avstands-angivelse, liksom de senere, umulig. De kan ikke ha seilt fra
Grønland til Labrador, eller selv om det var Baffins Land de kom til, på to halvdøgn, og
meget vanskelig på to døgn. Efter håndskriftet i Hauksbök “seilte de derfra [d. e.
‘Bjarneyjar] to halvdøgn i syd. Da så de land.” Det kunde tænkes at dette skulde
forstås som at forskjellen i breddegrad mellem dette land og utgangspunktet, svarte til
de to døgrs reise. Vistnok heter det i Rymbegla [1780, s. 482] at det er to tylfter
sjømil, eller to breddegrader, i “døgur sigling", og to døgr skulde altså bli fire grader;
men når det senere sees at det fra det fundne land til Markland (Newfoundland?)
også bare var to dagsreiser, da biir disse avstande fremdeles umulige. [Jfr. G. Storm,
1888, ss. 32—34; Reeves, 1895, s. 173]. Reeves foreslår at ’tvau’ kunde være skrivfeil
for siau (men i håndskriftet av Hauksbök står to med tal: II). Sandsynlig er det, at
denne gjentagelse av den samme avstand, på to døgrs seilas, til hver av de tre nye
lande, ikke har noget med virkeligheten at gjøre; den minder så meget om eventyrets
stil og den stereotype sagnregning, at vi helst må tro den er lånt derfra. Storm mener,
at da Island tænktes at ligge på samme bredde som Vesterbygden, og Vinland på
samme bredde som Irland, vilde det naturlig bli samme avstand mellem Vesterbygden
og Vinland som mellem Island og Irland, og den sidste sattes til 5 (eller 3?) døgr.
Imidlertid er det ikke 5, men 6 døgr mellem Bjarneyar og FurÖustrandir efter Eiriks Saga
Rauöa [jfr. Storm’s utg. 1891, s. 32]. I avskriften i Hauksbök opgis det vistnok 2 døgr
mellem Bjørneyar og Helluland, 2 døgr mellem det og Markland, og “derfra seilte de
‘syd med landet en lang stund og kom til et nes . . .”; men også dette at avstanden
ikke angis den tredje gang leder tanken nærmere hen mot eventyret, og det sies altså
heller ikke her, at det var 5 døgr fra Vesterbygden til Kjalarnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
