Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Runesten fra Kingigtorsuak [efter A. A. Bjørnbo].
delvis menes i Eirik Raude’s saga, da det sies om Torhall
Veide-mand, at “han hadde længe været på veidefærd med Eirik om
somrene” og at “han var så vidt kjendt i ubygdene”. Hvor langt nord
Grønlændingenes længste færd gik, er det ingen meddelelser om;
men vi vet, at de er kommet til strøket ved det nuværende
Uper-nivik; for fire mil nordvest
derfor — på en liten ø
Kingigtorsuak, på 72° 55’ n. br. —
skal det i begyndelsen av det
19. århundrede (før 1824) være
fundet tre varder; og i den
ene av dem en liten runesten,
hvorpå det stod: “Erling Sigvathsson, Bjarne Tordarson og Endride
‘Oddson lørdagen før gagndag [d. e. 25. april] opførte disse varder
‘og ryddet........” K Derefter følger seks lønruner, som man
tidligere, feilagtig, har villet tyde som et årstal, 1135. Prof. L. Fr.
Läffler har forklaret dem som at bety is8; det skulde da stå
“og ryddet is”. Efter sproget skulde indskriften være fra det
14. århundrede3; prof. Magnus Olsen mener (efter meddelelse i
brev) at den kunde være fra omkr. 1300, eller kanske litt senere.
Hvorfor vardene er blit bygget synes gåtefuldt. At de skulde
ha været sjømerker for fangstpladser er mulig; men det er ikke
sandsynlig at Grønlændingene har færdes til stadighet så langt
nord. Snarere kunde en da tro at de har været sat op som
minde om en merkelig færd, som har nådd frem til strøk som
ellers ikke var kjendt; men hvorfor bygge flere varder? var det
en for hver mand? Mest påfaldende er det at vardene skal være
sat op i april, da sjøen der er isdækt. De tre mænd må enten
ha overvintret der nord, og det er vel mest sandsynlig; de kan
da ha været i nød, og vardenes hensigt har været at henlede
mulige senere reisendes opmerksomhet på deres lik — eller også
må de være kommet over isen sydfra, og rimeligst er de da
kommet med eskimoiske hundeslæder, og kan ha været på fangst,
helst bjørnejagt. Men de kan da ikke ha reist nordover fra
Øster-eller Vesterbygden samme vår. I ethvert fald kan de ha været i
1 Jfr. Grønl. hist. Mind. III, s. 843. Kaptein Graah bragte stenen til Danmark i 1824.
* Foredrag i Fornminnesföreningen, i Stockholm, 13. mårs, 1905. Jfr. Svenska
Dagbladet, 14. mårs, 1906. Denne henvisning skylder jeg prof. Magnus Olsen.
u Jfr. A. Bugge, 1898, s. 506. Ved en trykfeil står der 17. årh. istedenfor 14.
Runesten
fra 720 551
n. br.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
