Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[Grønl. hist. Mind. III, s.
228]. Der er fundet ruiner
efter dem på vel 150
steder [jfr. D. Bruun, 1896,
G. Holm, 1883].
Det andet strøk,
Vesterbygden, lå længere
nordvest, mellem 63° og
6672 ° (se kart s. 205),
mest i det nuværende
Godthåbs Distrikt, og
bebyggelsen var tættest
i Ameralik-fjorden og
Godthåbs-fj orden. Det
skulde ha været 90 gårder i den bygd. Det findes endnu mange
ruiner av Nordbo stenhus i begge strøk, og de viser sikkert hvor
bygdene var, og deres utstrækning.
På Grønlands østkyst, som den meste del av året er stængt av
drivisen, har nordboene ikke hat nogen fast bosætning, og det er
bare undtagelsesvis at de har kunnet lande der, eller de har stundom
forulykket i drivisen ut for kysten og har måttet ty til land.
De to grønlandske bygders folkemængde har knapt nogensinde
Folke-været stor, kanske på sin høide et par tusen tilsammen. Sætter vi at
mænSde-der var 280 gårder, og i gjennemsnit 7 mennesker på hver gård,
hvilket er høit regnet, så biir det ikke mer end 1960. Men de lange
avstander gjorde at, efter kristendommens indførelse, blev der bygget
forholdsvis mange kirker, nemlig tolv i Østerbygden (hvor ruiner
bare av fem er gjenfundet) og fire i Vesterbygden, desuten nævnes
det et munkekloster og et nonnekloster i Østerbygden. Omkring
1110 blev Grønland et eget bispedømme, uagtet det sies i Konge- Biskopper.
speilet at
“om det lå nærmere andre land så vilde det blit regnet for en tredjedel av et
‘bispedømme. Men nu har folket der likevel en bisp for sig selv; for andet duger
‘ikke, med det at avstanden mellem dem og andre folk er så stor.”
Høvdinggården Garöar i Einarsfjorden (Igaliko) blev bispesæte.
Der er en temmelig fuldstændig fortegnelse over Grønlands bisper
indtil slutten av det 14. århundrede. I det følgende århundrede og
like til omkring 1530 omtales også en del grønlandske bisper, som
blev utnævnt, men som aldrig kom til Grønland.
Vester-
bygden.
Sletten ved Igaliko (Garöar) med ruiner. I
bakgrunden toppene av Igdlerfigsalik, og hitenfor dem Iganek
[efter N. P. Jørgensen].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
