Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Island til Grønland. Der findes heller ikke nogen banker i havet
som kunde tyde på at en slik ø har været. Det er i og for sig
ikke det mindste urimelig at Gunnbjørn har nådd nogen øer i den
grønlandske skjærgård, og at disse i den senere tradition derom har
fåt navnet Gunnbjørnskjær.
At traditionen efterhånden har forlagt dem til et sted hvor ingen
øer mere var at nå, eller som ialfald ikke var tilkommelig for is,
fremgår av den Ivar Bårdsson tillagte beskrivelse av Grønland
(sandsynligvis skrevet i 15. årh.), hvor det heter1:
“Item fra Snæfellsnes på Island, som er kortest til Grønland, 2 dager og 2 nætters
‘seilas, ret i vest er at seile, og der ligger Gunnbjørnskjær ret på mittveien mellem
‘Grønland og Island. Dette var gammel seiling, men nu er kommet is udav hafsbotnen
‘i nordost (landnorden botnen) så nær forskrevne skjær at ingen kan uten livs fare den
‘gamle led seile, og derefter bli spurt.”
Senere i samme beretning heter det: “Item seiler man utav Island, da skal han
‘ta sin kos fra Snæfellsnes .... og seile da ret udi vester en dag og en nat ganske
‘litet mot sydvest1 2 at fly førnævnte is som ligger ved Gunnbjørnskjær, og siden en dag
‘og en nat ret i nordvest og så kommer han retledes under førnævnte høie land Hvarv
‘i Grønland.”
Denne beskrivelse behøver ikke opfattes som at
Gunnbjørnskjær tænkes liggende mitt i sjøen mellem Island og Grønland, det
kan snarere være ment et sted på Grønlands østkyst (f. eks. ved
Angmagsalik), som blev set under seilasen mellem Island og
Øster-bygden (idet det med “Grønland” bare tænkes på dets bebodde bygder).
Retningen “ret udi vester o. s. v.” for seilasen til Østerbygden biir for
vestlig med mindre det har været misvisende kurs, hvilket er mulig.
Men som senere vil bli omtalt er det meget som ikke er pålitlig, i
den Ivar Bårdsson tillagte beskrivelse.
En senere tradition om Gunnbjørn’s reise fortjener også at
nævnes; den findes hos den før omtalte Bjørn Jönsson fra Skardså
(1574—1656), i hans Grønlands Annaler, som han har sammenskrevet
fra ældre islandske kilder, med rettelser og “forbedringer” av ham
selv. Der heter det (Grønl. hist. Mind. bd., I, s. 88) at grunden til at
Eirik Raude
“opseilte Grønland var ei andet end dette, at det ord var i gamle folks minde,
‘at Gunnbjørn Ulv Kråka’s søn tyktes at ha set en jøkel i Vesterhavet (til annars
jokulsins i vestrhafinu), men Snæfellsjøkel her, da han räk vest i havet, efterat
‘han för fra Gunnbjørnsøene. Da var Island aldeles ubygget, og nyfundet av Gardar
‘som seilte omkring landet nes imellem (nesjastefnu), og kaldte det Gardarsholm. Men
1 Se Grønlands historiske Mindesmærker, bd. III, s. 250; F. Jönsson, 1899, s. 322.
2 Istedenfor ordene fra “ganske . . .” står i nogen håndskrifter: “men stevne siden
i sydvest.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
