- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
174

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hadde selv, de er følgelig i denne slags sjøbruk også kommet til at
gå i lære hos Nordmændene, og det blev da naturlig, at de
efterhånden kom til at opta norske ord også for sjøfisk, selv om de
hadde navn for dem før; desuten solgte de stadig denne fisk til
Nordmændene. Med sæl- og hvalrossfangsten, som har været deres
vigtigste sjøfangst, var det derimot anderledes. Der har de været
Nordmændene overlegne, hvad redskapene i Kjelmø-fundet nok kan
tyde på, og der har Nordmændene gåt i lære hos dem. Derfor har
de da også beholdt sine egne navne på sæl og hvalross, og de mange
egte finske ord de har derfor røber, at dette har hørt til en vigtig
del av deres oprindelige kultur. Hvis vi skulde tænke os det finske
(lappiske) sprog indvandret i forholdsvis sen tid med Fjeldfinnene,
som Dr. Hansen mener, vilde det by ulike større vanskeligheter at
forklare, hvorledes de har fåt disse mange egte Finne-ord for sæl,
end hvorledes de har fåt låneord for renbruk fra Nordmændene,
eller hvorledes de oprindelige Sjøfinner har fåt norske låneord for
sjøfisk og båtbruk. Og hvad nu stedsnavnene angår så er det ikke
urimelig, at det blev fortrinsvis Nordmændenes faste bosætning som,
hvor de slog sig ned langs den ytre kyst, kom til at bestemme
dem for senere tider, og ikke de som jægere og fangere sprett
omstreifende Finner, som vel blev fordrevet av Nordmændene. Når
vi tænker os, at disse Finner blev holdt helt borte fra et sted, en
fangstplads eller et strøk, ved Nordmændenes bosætning, så vilde
det ikke hengå mer end et eller to slegtled før de hadde glemt
sine gamle stedsnavne, og fremtidig vilde anvende de der fastboende
Nordmænds. Men at de engang har hat nogen egne, bevises ved
de egte finske navne for enkelte større øer. Inde i fjordene, hvor
Nordmændene sent slog sig ned fast, og hvor Finnene kunde
holde mer uforstyrret til, var det anderledes, der beholdt de sine
egne navne.

Det synes således ikke at foreligge nogen oplysning eller
kjends-gjerning, som skulde kunne motbevise den ubrutte sammenhæng
mellem Ottar’s Finner, langs Finmarkens og Ters kyster, og vor
tids Sjøfinner, skjønt disse for tiden i stor utstrækning er forarmede
Fjeldfinner, særlig i Vest-Finmarken. Sjøfinnenes oprindelige kultur
og forskjellen mellem den og de senere indvandrede Fjeldfinners
har i sine store træk holdt sig til sene tider. Vistnok holder ikke
Sjøfinnen ren længere, han har bare en stakkars ko eller nogen
sauer, som han melker [jfr. A. Helland, 1905, s. 147]; men bl. a. fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:53:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free