Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andet sted i verket, at jorden var rund, som ikke kan forståes
anderledes end som at den hadde kuleform. Men den sidste
forestilling hadde han tat fra Beda, og han har neppe tilegnet sig den
slik, at den har helt gjennemtrængt hans opfatning av jordkredsen
og verdenshavet, hvilket også fremgår av hans omtale av svelget
ved dettes ytre grænse. Hadde vi kunnet tænke os at Adam i
virkeligheten hadde ment at Vesterhavet mot nord flot forbi
Orcha-derne, og derfra endeløst mot vest rundt jordkloden (istedenfor
jordkredsen), vilde det passe bedre med at Irland skulde ligge til venstre,
Norge til høire, og Island og Grønland længere ute (også til
høire?). Dette vilde stemme med den uttalelse at Norge var
nordens ytterste land, og at bortom det (d. e. længere nord?) findes
ingen menneske-bosteder, men bare det endeløse ocean, som omgir
den hele verden, hvori det like overfor (ex ad verso) Norge ligger
mange øer, o.s.v. Disse øer måtte efter dette tænkes at ligge i vest
for og ikke i nord for Norge. Men foruten at en slik antagelse om
havets utstrækning mot vest vilde stå i strid med den almindelige
kartografiske fremstilling på den tid, så taler derimot at Grønland
sies at ligge dypere ute i havet (end Island) og overfor Suedia’s
fjeld og de Ripheiske Rygger, og disse må være tænkt at ligge
på fastlandet i nordøst for Norge; dette vil ikke godt kunne
tænkes mulig uten at disse øer kommer ute i havet længere nord
end Norge, og der biir således på dette punkt en vanskelig motsigelse
i Adam’s verk. Den omstændighet at Hålogaland omtales som en
ø efter Island og Grønland, taler også mot sandsynligheten av at
havet, hvori øene lå, tænktes at strække sig endeløst vestover;
retningen angis også derved som nordlig. Det samme fremgår
av skildringen av de frisiske adelsmænds reise: da de styrte
nordover med Orknøene på venstre og Norge på høire kom de til de
stivfrosne Island, og da de derfra drog videre mot nordpolen, så
de alle de før nævnte øer bak sig. Dr. A. A. Bjørnbo har fremholdt
for mig at efter Adam’s måte at uttrykke sig på, må terminat her
mene: “danner grænsen,” derved får vi den ovenfor (s. 150) givne
oversættelse som synes at gi bedre mening; men ganske klar biir
Adam’s skildring av dette strøk ikke i noget fald.
Det er nævnt at magister Adam har fåt meddelelser om nordens
lande og folk fra Svein Estridsson og hans mænd; men om
Island kunde han også ha fåt pålitlige meddelelser av erkebispen,
Adalbert, i Bremen, som hadde opdraget en Islænding, Isleiv Gis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
