Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘mange ting her synes likefrem forskjellig og uvant for vore, så vil jeg overlate dette
‘og andre ting til at oli sagt fuldstændigere av dette lands indbyggere.”
Derefter følger omtale av Trondhjem og landets kirkehistorie, o.s.v.
Vester- Om Vesterhavet, hvorfra Østersjøen utgår, sier Adam [IV, 10] at det
havet. “synes at være det, som Romerne kalder det Britanniske, hvis umålelige, frygte-
lige, og farlige bredde omslynger Britannia mot vest, , . . . streifer Friserne i syd . . .
‘mot solens opgang har det Danerne, det Baltiske Hav’s indløp, og Nordmannerne
‘[Nordmændene], som lever hinsides Dania; mot nord endelig flyder dette hav forbi
‘Orchaderne [d. e. her Shetland, kanske med Orknøene], derfra endeløst rundt jordens
‘kreds, havende til venstre Hybernia, Skotternes fædreland, som nu kaldes Irland, men
‘til høire Nordmannias skjær (scopulos), og længere borte øene Island, Grønland; der
‘danner det hav, som kaldes det mørke [caligans — hyllet i dunkelhet, tåke], grænsen.
Senere [IV, 34], efter beskrivelsen av Norge, sier han om det
samme hav:
“Bortom (post) Nortmannia, som er nordens ytterste provins, finder man ingen
‘menneskelige boliger, bare det av utseende frygtelige og endeløse storhav, som omgir
‘den hele verden. Det har like overfor Nortmannia mange ikke ukjendte øer, som nu
‘næsten alle er Nortmannernes herredømme underlagt, hvilke således ikke er til at
‘forbigå av os, da de som følge derav tilhører Hamborg stift. De første av dem er
Orknøene. ‘Orchades insulae [Shetland og Orknøene], som barbarerne kalder Organas” .... og
som “ligger mellem Nordmannia, og Britannia, og Hibernia, og de ser lekende og
‘smilende ned på det brusende oceans trudsler. Til dem skal man kunne seile på en
‘dag fra Nortmannernes by Trondhjem (Trondemnis). Likeledes er der, sier man, et
‘lignende stykke vei, både til Anglia [England] og til Scotia [Irland?] fra Orchaderne” . . .
Thule eller “Øen Thyle, som ved en uendelig avstand er skilt fra de andre, ligger langt ute
Island, ‘i mitten av oceanet, er som man sier, neppe kjendt. Såvel de romerske forfattere
‘som barbarerne fortæller meget om den, som er værdt at nævne. De sier at Thyle
‘er den aller ytterste ø, hvor der ved sommersolhverv, når solen går gjennem Krebsens
‘tegn, er ingen nat, men ved vintersolhverv tilsvarende ingen dag. Dette tror nogen
‘sker seks måneter ad gangen. Også Beda skriver, at de lyse sommernætter i
Britan-‘nien uten tvil tyder på, at likesom man da ved sommersolhverv har bestandig dag i
‘6 måneter ad gangen, så er det omvendt nætter ved vintersolhverv, da solen er borte.
‘Pytheas fra Massalia skriver, at dette sker på øen Thyle, som ligger 6 dagers reise
‘nordenfor Britannien, og det er dette Thyle, som nu kaldes Island av den is som der
‘binder [d. e. stivner] havet. Den merkværdighet fortæller de derom, at denne is
‘synes at være så sort og tør, at den, formedelst sin ælde, brænder, når man sætter
‘ild på den* 1. Denne ø er overmåde stor, så at den indbefatter mange folk, som nærer
også tænkes, at det her er brukt som navn for hvalross, som av Andr M. Hansen
foreslåt; og da biir det sidste sted ganske enkelt at hvitbjørnen lever under vandet
lik hvalrossen. Sammenblandingen kan være kommet ved at man har trodd at
hvalrostænderne var uroksens horn. Hornene på tegningen av Urus på Ebstorf-kartet
(1284) ligner meget hvalrostænder. Men påfaldende biir det, at den almindelige
landbjørn ikke er nævnt, men derimot isbjørn. Da den sidste sjelden kommer til
Finmarken, tyder omtalen av den på at Nordmændene har drevet fangst på Ishavet.
1 Denne fremstilling kan muligens på den ene side skyldes tåken, som kan være
opfattet som dannet ved varme; for i en scholie til dette sted (muligens av Adam selv,
eller ikke meget senere) heter det: “Ved Island er Ishavet, og det er kokende og
‘hyllet i tåker (caligans).” På den anden side kan den skyldes meddelelser om vui-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
