Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samtidige, Prokop, har en endnu utførligere omtale, særlig av denne
vinternat (se senere). Det er vel sandsynlig at det netop har
været natten som
Nordboene har lagt merke
til, og hvorunder de,
som Prokop også
fortæller, har holdt nøie
regnskap med dagene
da de måtte undvære
solens lys, og i
hvilken tid “de var meget
‘nedtrykte da de ikke
‘kunde ha
samfærdsel”. Om den må det
da også være at de
har fortalt sydboene,
mens de ikke har lagt
så nøie merke til
sommerdagens længde, da
de jo ihvertfald hadde
sollys nok. Vi må
derfor tro at
bredden regnet ut efter de
førti døgns vinternat,
skulde være den rigtige, og dette fører os netop til Sophus Bugges
And — Andø, eller endnu bedre Hinnø.
Jordanes regner op omkring 27 navne på folkestammer eller
nationer, i Sverige og Norge; en del navne er lette at gjenkjende, mens andre
må være meget forvansket, og er vanskelig at tyde1. Først nævner
han stammer i Sverige, og derefter i Norge. Suehans er sikkert Svear.
De vigtigste folkenavne i syd-Skandinavien hos Jordanes.
De “har liksom Thiiringerne utmerkede hester. Dem er det også som ved
‘handelssamkvem gjennem utallige andre folk sender til Romernes bruk
sappherin–skind (sappherinas pelles), disse skind er berømte for sin sorthet*. Mens de lever
‘tarvelig har de de rikeste klær.”
Vi ser altså at på den tid var pelshandelen med norden vel
utviklet, som ravhandelen var det fra langt tilbake. Adam av Bremen * 4
1 Om disse folkenavne se særlig Läffler [1894, 1907], og Sophus Bugge [1907],
foruten P. A. Munch [1852], Mullenhoff [1887] o. fl.
4 Oprindelsen av ordet sappherinas er usikker. Lønborg [1897, s. 26] foreslår at
det kan ha ment dyp safirblå, og være brukt om blårævskind. Snarere er det vel
et nordisk, men ikke germansk ord, enten slavisk eller finsk (?).
Nordiske
folkenavne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
