Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘som ellers er merkelig hurtig. Dets overlæbe er meget stor, derfor går det baglængs
‘når det græsser, for ikke at indvikle sig deri ved at gå forover.” Det kunde tænkes
at dette elge-lignende dyr har været ren; men omtalen av den lange overlæbe og
trærne passer bedre på elgen, om hvem det kan være fortalt at det blev fanget med
fælder i skogen. Fablen om at det sov lænet til trærne kan skyldes lydlikheten
mellem navnet achlis (som kan være en eller anden forvanskning kanske av alces) og
acclinis (= lænet til).
Endelig har Plinius en tredje vei til kundskap om norden over
Britannien, som for ham er et fællesnavn for alle øer i det hav.
En del av oplysningene fra den kant stammer oprindelig fra
Py-theas; men senere meddelelser er også kommet til; han nævner selv
Agrippa som en kilde. Blandt de Britanniske Øer nævner han [IV,
16, 103]: “40 Orcader skilt fra hverandre ved måtelige avstande, 7
‘Acmoder, og 30 Hebuder” Hans 7 Acmodae (som i nogen
håndskrifter også heter Haecmodae) er klart nok Mela’s 7 Haemodae,
og er rimeligvis Shetlandsøene, mens de 30 Hebudes er Hebriderne,
som isåfald her nævnes for første gang i de kjendte skrifter.
Efter at ha omtalt en del andre Britanniske øer “og sprett i
‘det Germanske Hav Glaesiae, som de nyere Grækere kalder
Elec-‘tridas, fordi rav (electrum) forekommer på dem,”1 fortsætter Plinius
[IV, 16, 104]: “Den ytterste av alle kjendte øer er Tyle [Thule], hvor
‘det ved sommersolhverv er ingen nat, og omvendt ingen dag ved
‘vintersolhverv.”2 .... “Nogen forfattere omtaler endnu andre øer,
‘Scandia, Dumna, Bergos, og den største av alle Berricen, hvorfra
‘man seiler til Tyle. Fra Tyle er en dags seilas til det størknete
‘hav som nogen kalder Cronium.” Vi vet ikke hvilke forfattere
Plinius kan ha tat disse navne fra, heller ikke hvor øene må
søkes; men da Thule nævnes, må vi tro at ialfald nogen av dem
oprindelig er kommet fra Pytheas. Da Scandia nævnes først blandt
disse øer, kunde det være sandsynlig at Dumna og de to andre
gåte-fulde navne var av germansk oprindelse. Dumna kunde da minde
om nordiske navne som f. eks. Duney, Dønna (i Nordland) el. 1.; men
nærmere ligger det, at det kommer av keltisk dubno eller dumno
(== dyp), og kan være navn på en ø ved Skotland. Bergos kan * *
1 De samme øer som her omtales som Britanniske, har Plinius tidligere (se
ovenfor s. 77) omtalt som Germanske, eller rettere der er det bare én o som har navnet
Glaesaria. Dette viser atter tydelig hvordan han direkte øser fra forskjellige kilder
uten engang at arbeide oplysningene sammen. I dette tilfælde har han vel fundet
disse øer omtalt i forbindelse med oplysninger om Britannien eller en reise dit. Og
det kan tænkes at være Pytheas som oprindelig ligger til grund.
* I sin astronomiske ukyndighet føier Plinius til at “dette skulde vare
aweks-‘lende i 6 måneter”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
