Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har været to helt forskjellige navne: Codanovia, for Sjælland (og
kanske for syd-Sverige), og *Skånovia (Skåney, latinisert til Scandia)
for Skåne. Ved en sammenblanding av disse to kan formen
Skadin-avia for syd-Sverige være fremkommet hos Plinius, istedenfor Mela’s
Codanovia. mens han samtidig fra en anden kilde har fåt navnet
Scandia. Dette er det eneste som senere brukes av Ptolemaios
både for syd-Sverige og for de Danske Øer; han har fire Skandiai,
tre mindre, og en meget større længst øst, det egentlige Skandia (jfr.
senere s. 92). Ved videre sammenblanding av de to navne er
Scadin-avia gåt over til Scandinavia hos senere avskrivere og forfattere1.
I strid med dette står den almindelige mening blandt sprogforskere hittil, at
navnet Skåne må stamme fra navnet Skadinavia, som regelret ved sammentrækning
skulde bli til *Skadney, og dette er så blit til Skåney ved at d er faldt bort. Men
denne likhet kan jo være en tilfældighet, og antagelsen er vanskelig at forene med
den kjendsgjerning at formen Skandia (og ikke *Skadnia) allerede optræder hos
Plinius, og senere hos Ptolemaios. Dertil kommer at formen *Skadney, eller lignende,
ikke er kjendt; første gang vi træffer navnet Skåne i literaturen er i dansken Wulfstan’s
fortælling hos kong Alfred (omkr. 890, se senere) hvor det har formen Sc6n eg, som er
det samme som Skån-ey. I et pavebrev fra 950 findes Skania, som er en latinisert form
av Skåney, og i en runeindskrift fra Sverige, fra omkring 1020, læses a Skanu, som
likeledes er det samme som Skåney. Det ser således nærmest ut til at dette er en
oprindelig form, lik det norske navn Skåney, og er ikke opståt ved en sammentrækning
av et Skadinavia. Professor Torp er enig i den her givne utredning at et *Skånovia
muligens kunde ligge til grund. * i
1 Det kunde ligge nær at forbinde navnet Skadinavia med den gammelnordiske
gudinde Skade eller Skaöi, som var av Finne-æt, hun var svarthåret, bodde i fjeldene
i det indre av landet, og var bl. a. skiløpningens gudinde. Navnet Skadinavia skulde
da muligens bli av “finsk” oprindelse. Denne avledning har også været fremholdt
[jfr. Mullenhoff II, 1887, ss. 55 f., 357 f.]. Endelsen avi, avia, måtte da være det
samme som ovia (se s. 72). Denne forklaring vilde forutsætte en oprindelig ikke
germansk, såkaldt “finsk” bebyggelse i syd-Sverige (hvilket ikke synes utelukket, se
senere): men det biir da vanskelig at forklare hvorfor navnet skulde ha holdt sig
alene i denne sydligste del, Skåne. Sophus Bugge [1896, s. 424] mente at Scadinavia
(senere Scadanavia) er i slegt med det almindelige norske stedsnavn Skoövin eller
Skøien (vin = græsgang) og kan komme av et tapt oldnordisk ord *skaöa
(gammelslavisk skotu) for fæ. Skoövin blir da fæ-græsgang. Fra *skaöa kan ordet *skaöanaz
være avledet, på regelmæssig vis, i betydningen gjæter; og Skadan-avia eller
Skadinavia biir da gjæter-marken, idet endelsen avia kan ha hat samme mening som det
tyske Au eller Aue (god græsgang, eng). Det oldnordiske Skåney, (Skåni, nu Skåne)
skulde da komme av SkaSney, hvori ö er bortfaldt som i mange lignende tilfælde.
Senere har Bugge selv [1904, ss. 156 f.] forkastet denne forklaring og avleder
Skadinavia av samme ord som Codanus (se ovenfor s. 71), det skulde da mene ø- eller
strandlandet ved Ködan, som har fåt et foranskutt s, mens det lange ö er lettet til
kort a. Forklaringen tør være meget tvilsom. Fra flere steder i Norge kjendes et navn
Skåney, som kommer av skån (= skorpe), og urimelig kan det da ikke synes at det
svenske Skåney eller Skåne er samme navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
