Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne meget omtvistede beskrivelse av havet hinsides Thule
er først gåt gjennem Polybios, som ikke trodde på Pytheas og
vilde latterliggjøre ham. Om Polyb hadde fåt den direkte, eller
fra en ældre mellemmand, vet vi ikke. Fra ham. er den gåt til
Strabo, som heller ikke trodde på den, og som desuten ofte har
misforståt og været flygtig i sine citater. Stedet er tydelig nok
revet helt ut av sin sammenhæng, og er sterkt forkortet for end
mere at fremhæve det urimelige. Det er derfor umulig at av-
gjøre hvad Pytheas selv har sagt. Som det er os overlevert er
stedet høist uklart, og det fremgår ikke engang tydelig hvor meget
Pytheas påstod selv at ha set, og hvor meget han har hørt: om
han bare har hørt om det stivnede eller sammenløpne hav (Ishavet),
mens han virkelig hadde set den tilstand som han ligner med en
lunge. Om meningen av dette ord har det været mange og
forskjellige gjetninger. Nogen har tænkt sig at en almindelig mannæt
kan i Middelhavs-landene i hin tid ha været kaldt “havlunge”, i
likhet med den tyske betegnelse “Meerlunge” derfor. Men da
Grækerne netop forestilte sig lungen som en blanding av faste dele
(væv), vædske (blod), og luft, så er det rimeligere at Pytheas bare
har ment en slik blandings-masse, lik en almindelig lungel. I
begge tilfælde kan beskrivelsen gjælde en geleagtig masse eller
en velling, og hvad Pytheas selv hadde set, kunde være issørpe i
sjøen, som den danner sig over store strækninger langs randen
av drivende is, når denne av bølgeslaget mases til en mørje.
Uttrykket “hverken gangbar eller seilbar” passer netop på slik
knust is. Når dertil kommer den tætte tåke, som gjerne findes
nær drivisen, så kan nok beskrivelsen: at også luften går ind i
blandingen, og at land og hav og alt svæver deri, synes endog
meget malende. Men at Pytheas skulde ha været så langt ute i
havet nord for Norge at han har møtt drivisen, er lite trolig.
Hvis han derimot har været vinteren i Norge, kan han nok ha set
noget slikt i det små. Langs norske-kysten, i Skagerak, kan det jo
være nok av is og issørpe på senvinteren; likeså inde i fjordene;
men det var da rimelig at han også har set den faste fjordis, og
kunde ha git en klarere beskrivelse av det hele, som ikke vilde
1 Det er kanske værd at lægge merke til i denne forbindelse, at det på sidste
sted i citatet bare nævnes lunge, og ikke havlunge. Hvis det ikke må opfattes bare
som en forkortning, kan det antyde at det virkelig har været tænkt på legemsdelen
lunge [jfr. Hergt, 1893, s. 74].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
