Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thi at jeg hat behøvet og hvorledes jeg stadigen, Dag
fra Dag, Aar efter Aar har behøvet Guds Vist-ind - for
at bestride mig derpati, sor pnnktiigt at kunne angive det,
bebover jeg ikke Hukommelseti eller Erindringen til Hjælp,
eller Ionrnalee og Dagboger, eller at eonserere disse med
videre overtaget Forfatterskabet som Sit, han lyaode saa formodentlig skafft«t
sig nogle Fortrolige og Venner, gjort Andt·e forud bekjendt nted hvad hatt
vilde, raadfot·t sig med dern, kaldt dem til Hjælp; og disse, der lnnne
sammenlignes med Fnddere, havde saa igjen tilkaldt Andre, og Forfatter-
siabet var blevet virket ind i Øieblikket, virksomt i Oieblillet — istedetfor
at orrre en Overflødighed, hoad da i endelig Forslaird fremfor Alt og
fremfor Alle Gud selv er. —— Loserrtt vil nu maaskee blive opmærksom
paa, hvorfor jeg med saa megeit Anstrengelse og Opoffrelse Dstg ud og
Dag ind har arbeidet for at forhindre, at det Usande skulde komme frem,
det Usande, som dog, ligefor-i det altid skaffer det, ogsaa oilde have staffet
mig Penge, Ære, Anseelse, Bifald o. s. o., det ufande, at hvad jeg ltaode
at foredrage dat »Tidend Fordring-3 at det hrustilledes til et hoisteeret
Publifrtms skaansontme Bedotntuelse, ilctn at det skoldte samme hoistcesedc
Publikunt« Samtidtns Bifald og Understottelfe og Aetlmnation, at det
havde Fremgang. Lige omvendt maatte jeg, frygt-ude og elskende Gud,
soonlost vogte raa, at det Sande blev udtrykt, at det var- ene og alene
Guds Vistand, og at jeg Intet stoldei· hverkert Publikutn eller Samtid
uden hvad Uret den har gjort mig, det Sande, Odvteltelsetro Edigeam, at
det i en Tid, hvor Alt var General-Forsatnling og Selskab og Cotniteers
Op-, Ned- og Herrsattelse, mederro der dog Jntet skete, at i detr Tid et
eeuligt, soageligt Menneske fornudteo Evne og Kraft til ot arbeide efter- en
Maalestok, sont maatte lade formode, at det oar mere kud een Comitees
Arbeideu; kort, det var religieust min Pligt, at min Existeren og miir
ForfattersCrisieren udtrolte det Sande, hvad jeg hver Dag havde for-
nummet og forvivset mig om, at der er tn Gitd lil. — erscten vil nrt
maaskee blioe oonrterfsottr paa, hvor-for jeg endog har fundet det forttodent
i endelig Forstand at inodarbeide min Steeeben, just for at Ausoaret abso-
lul kunde sigte paa mig. Ganske ene, absolut ene maatte jeg i ethvert
Øieblik vare, ja jeg maatte fjerne Bisiaudeu, at mit Ansvar iktks skulde
blive for let. Blot een Veir og Medarbeider, faa bliver Anfoarct eu
Brok, end sige, naar man faaer en heel Samtid til Hjælp. Mett mig
gjaldt der i Sandhedens Tjeneste netop om, at hvid jeg foer vild, boio jeg
fornrastede mig, hoio det var usandt, at Styrelse-i da absolut maatte
ratnrne mig, og at jeg i Muligheden af denne Exatninatiou, som hvert
Øieblik svævede ooer mig, maatte holdes oaagetr, lodhor, lodlg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
